Sturup Raceway er svær at køre perfekt
For anden gang i år var Yokohama Cup-kørerne draget udenlands for at samle point til mesterskabskampen. Også denne gang gik turen hinsidan, men denne gang til Sturup Raceway et stenkast udenfor Malmø. I modsætning til sæsonens øvrige løb var der i denne weekend kun fire klasser på banen, og det gav et lidt anderledes program i forhold til det normale.

I 2008 kørte Yokohama Cup’en også på Sturup i forbindelse med et DTC-løb. Ville der efter tre år stadig være brugbare erfaringer? Dengang startede begge dage med regnvejr, hvorefter det tørrede op til henholdsvis tidtagning og andet heat. I år startede lørdag morgen lidt grumset med skyer, men solen kom dog igennem og begyndte at tørre banen op til den første træning.

Steffen Larsen var også på Sturup i 2008, men kørte dengang Citroen Saxo i 1600 Challenge, men han havde med sikkerhed ikke glemt alt om banen i de mellemliggende år og distancerede alle med over et sekund. Anders kom ind på tredjepladsen og var ikke helt tilfreds. Sektor tre drillede, men det gjorde den for mange kørere fordelt over alle klasser.

Indstyring til langsiden
(Foto: Gripping Media)

Den anden træning blev kørt to timer senere, men til trods for at banen nu var tørret op, gav det ikke de store forbedringer. Sektor tre var stadig nøglen til de hurtige tider, så baneskitsen blev studeret grundigt og diskuteret med mere erfarne kørere. Nu skulle de sidste detaljer om bremsepunkter og indstyringslinier på plads inden eftermiddagens kvalifikation. Det hjalp ikke. Det var helt tydeligt, at Lasse Rolighed og Steffen kørte deres eget løb med halvandet sekunds forspring til nærmeste forfølger. Inden aftensmaden blev de indkørte erfaringer omsat til en mindre justering af undervognen, der kunne afprøves til morgendagens warmup.

Søndagen lagde ud med flot blå himmel og en bane, der var næsten tør, da kørerne svingede ud til warmup. Anders kunne hurtigt konstatere, at ændringerne havde været rigtige, og var nu meget optimistisk inden første løb. ”Bilen drejer, som den skal, og er i bedre balance, så jeg skal bare have en god start.”

Starten gik godt, men ikke så godt som håbet. Der blev ikke hentet nogen placeringer, men der blev på den anden side heller ikke tabt noget. Resten af løbet blev ret statisk, da bilernes jævnbyrdighed og banens få overhalingsmuligheder, gjorde overhalinger næsten umulige. Laver man en sammenligning med tiden fra 2008, så gik det hurtigere i den gamle bil – 0,191 sekund for at være helt nøjagtig.

Kablet er helt stramt
(Foto: Gripping Media)

Der er naturligvis også fordele ved ikke at have været indblandet i nærkampe på hver eneste omgang, så efter et hurtigt eftersyn var bilen klar til dagens andet løb. Denne gang skulle der startes i omvendt rækkefølge, og dermed havde Anders vundet det spor, som bliver inderbanen i første sving. Absolut en fordel, da banens udformning gør det svært at komme ind i sporet, hvis man ikke ligger rigtigt ved indgangen til svinget. Desværre blev starten ikke optimal, og det gav luft for de andre.

Med et enkelt løb tilbage er bronzemedaljen stadig indenfor rækkevidde. Der er 25 point op til Michael Markussen, og der køres om 43 point, så intet er afgjort endnu. Ingen tvivl om at Steffen Larsen og Lasse Rolighed vil gøre deres yderste for at snuppe de fleste point selv, men i motorsport skal man ikke stoppe kampen, før det ternede flag er svinget. Afgørelsen vil falde på Padborg Park den 9. oktober, hvor der forhåbentlig vil blive kørt flot afslutningsrace i flot efterårsvejr.

Gripping Media ApS