Special Saloon Car SS2   14/09/11

ProRacing tog 1. pladsen
Sensommerløbet på Ring Djursland blev samlet set en positiv oplevelse og en succes for Jakob Borum og hans Honda Integra, specielt hvis man fokuserer på SS2 klassen. Kort kan det opsummeres til:
Heat 1: 5. plads, og 8 point
Heat 2: 1. plads, og 20 point
Heat 3: 2. plads, og 15 point

Alt i alt 43 point, der rakte til weekendens samlede førsteplads i SS2 klassen.


Jakob Borum vandt weekenden foran Michael Carlsen og Christian Vejby.
(Foto: Keld Dohm)

Udsigten til succes havde ellers ikke været den bedste i ugen op til løbet. Planen var at den gamle slidte standardgearkasse skulle skiftes ud med en nyrenoveret Dogbox gearkasse. De manglende reservedele var langt om længe på vej, og landede i Danmark allerede midt på ugen, men desværre på Sjælland. Ingen problem, de skulle jo bare lige sendes videre til værkstedet i Tvede, og så kunne det hele nås fredag aften. Herefter står det hen i det uvisse hvor reservedelene er henne, for de nåede aldrig til Tvede.

Der var ikke andet at gøre end at stille op med den gamle slidte standardgearkasse, der reelt set kun har 3., 4. og 5. gear, der kan bruges. Absolut et handicap på den snoede og kuperede Ring Djursland.


Solskin, våd asfalt og Slicks var en dårlig cocktail for Jakob Borum i heat 1.
(Foto: Keld Dohm)

Træning og tidtagning lørdag forløb uden de store problemer, og gav en startplacering som nr 12, kun 2/1000 efter Christian Vejby, der efter fravær de seneste 2 løbsweekender vendte tilbage med sin BMW.

Heat 1 skulle køres kl 9.00 søndag morgen, solen skinnede, men det havde regnet kraftigt om natten så banen var våd, og spørgsmålet var om den var våd nok til regnsvejrsdæk, eller om den ville nå at tørre så meget op at slicks var en fordel. Jakob Borum havnede i den halvdel af feltet der valgte slicks, og det var absolut det forkerte valg. Honda’en nærmest skøjtede rundt på banen, og pludselig var Jakob Borum ikke lige så suveræn i det våde føre, som han plejer at være.

Til heat 2 var banen blevet fin tør, og nu var det så bare tid til at vise, at Ring Djursland er en god bane for Jakob Borum, også i tørvejr. Samlet 8’er og vinder af SS2. ”Jeg kunne ikke gøre det meget anderledes” konstaterede Borum efter heatet med et skævt smil.

Heat 3 gik absolut tilfredsstillende. Samlet 7’er, og andenpladsen i SS2 efter Michael Carlsen, der havde fået sin bil til at fungere igen efter defekt i heat 2. ”Uden den rigtige gearkasse kan jeg ikke gøre det bedre” sagde Borum, der dog ikke kunne skjule en lille ærgrelse over at det ikke var lykkedes at få den rigtige gearkasse klar til weekenden.


Heat 2 og 3 fungerede fint for Jakob Borum.
(Foto: Keld Dohm)

Målsætning for i år er klar. Eftersom Michael Carlsen har sat sig på SS2 mesterskabet, så handler det på Padborg om at hente det sidste point på Kim Morgan og sætte sig på andenpladsen i SS2 mesterskabet.

Honda ProRacing, www.proracing.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Honda ProRacing
  • Ring Djursland
  • 11/09/11 - Ring Djursland - Special Saloon - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde