Go Kart   11/08/11

Flot slutspurt til EM i 250 cc Superkart
Henrik Lilja deltog i weekenden på Assen banen i Holland, ved sidste runde af Europamesterskabet for 250 cc Superkart.
Banen er udført med specielt henblik på motorcykel race, hvilket kendetegner sig ved at den er relativt smal og med mange snoet og hurtige sving.

Henrik der aldrig har været på banen før, startede fredagens eneste frie træning, med en defekt tænding efter kun 3 omgange. Han måtte derved udgå fra den meget vigtige frie træningssession, som lå forud for første kvalifikation.

Q1 blev derfor en halv træningssession med et sent skift til nye dæk for at sætte en god tid. Ikke helt optimalt, men det var med at få det bedste ud af det. Resultatet af Q1 blev en tilfredsstillende 8. Plads, blot 1 sekund efter pole position. Lidt flere omgange på banen ville helt sikkert have minimeret denne afstand.


Henrik Lilja

Ved Q2 var det ikke muligt at forbedre tiden da banen var langsommere end i Q1.

Til Race 1 startede Henrik som 8’er, men allerede efter 2. sving var han oppe som nr. 4 og efter 1. omgang oppe som nr. 3. Desværre var der en del kamikaze overhalinger i heatet og Henrik måtte ned og vende på 8. pladsen igen, for så senere at køre sig frem til en 5. plads.

Til Race 2 startede Henrik igen som nummer 8, men i stedet for endnu en super start, fik han et puf for enden af langsiden og blev sendt langt ud på afkørselsarealet, for at komme ind på banen igen som nr. 17! Jagten gik ind på de forankørende med op til 230 km/t på langsiden… i en gokart…

Racets 11 omgange betød at Henrik fik kæmpet sig op på en 4.plads, hvilket var yderst tilfredsstillende, selvom farten var der til mindst en 3. Plads.

Samlet resultat for Europa mesterskabet blev en 5.plads, med samme antal point som køreren på 4.pladsen. Et super flot resultat for en kører som kun har kørt samlet 4 løb i denne klasse, på fire forskellige baner.

Henrik vil gerne takke sine sponsorer, Halton, Au2parts, HT Reklame samt PVP for støtte til Europamesterskabet.

Henrik Lilja


Læs mere om:
  • Henrik Lilja
  • Assen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde