STCC   02/08/11

ETC Cup vinder med i Grand Prixet
Hartmann Racing har gjort det rigtig godt i forbindelse med ETC Cuppen i de seneste år. Det er blevet til 3 sejre og ovenikøbet er det 3 sejre i træk.
Teamet har nu også tilmeldt sig den syvende afdeling i STCC serien som bliver kørt i forbindelse med Grand Prixet på Jyllandsringen. Her skal vinderen af dette års ETC Cup, Fabrizio Giovanardi, deltage. Men han er ikke alene.

Efter at James Thompson to gange har vundet ETC Cuppen med Hartmann Racing, så var det i år Fabrizio Giovanardis tur til at køre den ene af teamets to biler i ETC Cuppen. Og det gik jo set med Hartmann Racings briller jo over alt forventning. Fabrizio Giovanardi har selv tidligere vundet den daværende European Touring Car Championship titel 2 gange og har også vundet titlen i British Touring Car Championship.


Fabrizio Giovanardi sammen med Hartmann Racing teamet
(Foto: Hartmann Racing)

For tredje gang i træk kunne teamet trække sig tilbage som samlet vinder og denne gang med teamets anden kører, Wolfgang Treml, på en sammenlagt fjerdeplads.


Fabrizio Giovanardi her sammen med teamejer Hans Hartmann Petersen
(Foto: Hartmann Racing)

Der arbejdes i øjeblikket på at finde mulighed for at Giovanardi kan komme til Danmark og få nogen omgange på Jyllandsringen som er en bane han ikke kender. Han har dog allerede set flere video-klip fra banen for at få et indtryk af forløbet, men at køre selv på banen er stadig nummer et.

Dons


Læs mere om:
  • Fabrizio Giovanardi
  • Hartmann Racing
  • Jyllandsringen
  • 28/08/11 - Jyllandsringen - STCC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk