ADAC GT Masters   08/07/11

Dennis Linds racerbil knækkede ved uheld
Da Dennis Lind måtte have hjælp af læger til at komme ud af sin ADAC Formel Masters bil efter en mindre flyvetur ved seneste afdeling på Zolder i Belgien, var der ikke meget at grine af.
Dennis havde voldsomme smerter i ryggen, smerter han også efterfølgende måtte søge behandling for.

Nu er smerterne næsten væk og Dennis passer sin fitnesstræning. Samtidig er smilet hos Dennis kommet tilbage. Det viser sig nemlig, at Dennis’ bil knækkede, da den landede hårdt på asfalten efter flyveturen, hvilket betyder, at Dennis nu skal have en ny bil.

”Det er aldrig dårligt, at få en ny bil” fortæller Dennis. ”Jeg har kæmpet lidt med min bil i de foregående løb, så det kan være at en ny bil nu kan afhjælpe de problemer, jeg har haft. Jeg ser i hvert fald frem til weekendens løb, hvor jeg kan få prøvet den nye bil”.


(Foto: Jan Kaiser)

Dennis, der er debutant i serien, har indtil videre kørt to podieplaceringer hjem i den populære serie, hvor hele 27 biler stiller til start hver gang.

Næste afdeling i ADAC Formel Masters køres i den kommende weekend den 8.-10. juli på Nürburgring i Tyskland.

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Nürburgring
  • 10/07/11 - Nürburgring - ADAC GT Masters

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde