Grand Prix 3   23/06/11

Michael Christensen glæder sig til Valencia
Næste stop på GP3 kalenderen er den krævende bybane rundt den tidligere Americas Cup Marina i den spanske havneby Valencia.
Onsdag d. 22. juni ankommer Michael Christensen til banen, og fredag d. 24. juni køres der to gange fri træning. Lørdag d. 25. juni og søndag d. 26. juni er det tid for kvalifikation og to løb.

Efter den flotte optakt i Tyrkiet, hvor det blev til to pointgivende placeringer og en plads på podiet, blev det til lidt af en nedtur ved løbet i Barcelona i maj. Her betød en tidsstraf under træningen at alt håb om en ny topplacering var væk allerede før løbet startede for alvor.


(Foto: Grand Prix Photo)

Men det er glemt nu, og den 20-årige sjællænder ser frem til weekendens to løb på en af sine absolutte favoritbaner.
”Banen passer perfekt til min kørestil, og jeg har haft nogle af mine bedste løb hidtil netop her”, udtaler en fortrøstningsfuld Michael Christensen inden afrejsen til Spanien.
”Vi har fundet et virkeligt godt basis set-up på bilen, hvilket gør den umiddelbart passer til de fleste baner uden de store justeringer. Og her i Valencia kan køreren selv gøre en forskel med en kompromisløs indsats. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg håber på et topresultat i denne weekend”.

Siden løbene i Barcelona har teamet konstateret en mindre regnefejl der bevirkede man havde indstillet bilen med forkert ridehøjde. Siden fejlen blev korrigeret har danskeren konsekvent været teamets hurtigste mand under test både på Hungaroring og senest på Circuit Communale de Ricardo Tormo (Valencias permanente baneanlæg, der ikke anvendes i weekenden).

Michael Christensen er inden weekendens to løb på en delt femteplads med 7 points.

Helen Temple Rist
www.michaelkchristensen.com


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Valencia - Ricardo Tormo
  • Valencia (gadeløb)

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk