Le Mans   10/06/11

Problemfyldt kvalifikation for Jan Magnussen
Le MansStarter fra fjerde position på Le Mans
For Jan Magnussen og hans holdkammerater, englænderne Oliver Gavin og Richard Westbrook, forløb torsdagens to kvalifikationer på Le Mans langt fra som planlagt. Jan Magnussen havde onsdag kvalificeret Corvetten på fjerde pladsen i GTE klassen og havde håbet på at forbedre sin tid i torsdagens to kvalifikationer, men forskellige problemer med bilen satte en stopper for dette.

Det lykkedes heldigvis ikke konkurrenterne bag Jan at slå hans tid, så bilen starter dermed fra fjerde position, når den 79. udgave af Le Mans starter lørdag kl. 15. Hurtigste bil i GTE klassen blev BMW #55 foran Ferrari #51, med BMW #56 på tredjepladsen. Med nøjagtig samme tid som Jan Magnussen Corvette C6.R, starter Allan Simonsens Ferrari #89 og på sjettepladsen kommer Corvette Racings anden bil.


(Foto: Jan Kaiser)

”Vi havde desværre tekniske problemer med bilen, der betød at vi aldrig fik muligheden for at arbejde med opsætningen på bilen” sagde Jan Magnussen efter kvalifikationen. ”Vi havde troet, at vi med lidt ændringer på bilen kunne forbedre vores tid, så det er selvfølgelig frustrerende, at vi kom til at bruge så meget tid med at løse de tekniske problemer. Men Corvette Racing er et stærkt team, så jeg er sikker på, at vi nok skal få en stærk bil, når løbet starter lørdag”.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Corvette Racing
  • Le Mans
  • 12/06/11 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde