Camaro Cup   23/05/11

Fukamuni Racing i optur og nedtur
Det var en fantastisk start på weekendens STCC løb i Camaro Cup på Mantorp Park med Jan Magnussen for første gang i bilen til start for Fukamuni Racing, da vi efter fredagens træning og tidstagning kunne glæde os over at Big Mag, havde sat bedste omgangstid i 1.20.256 eller lige over et ½ sekund til nr. 2. og 2 sekunder hurtigere end de hurtigste biler i kongeklassen STCC.


Jan Magnussen i infight.
(Foto: Søren Jensen/Fukamuni Racing)

Men vi har længe døjet meget under de forløbende test med en ustabil motor, som har svinget meget i lambdaværdi og et benzintryk som enten ikke er der eller ligger over normværdierne, som vi endnu ikke har kunnet konstatere hvorfor. Fredag aften meddeler ASPEN så, der står for levering af den Ethanol 85 Oktan som er udleveret til løbet, at de har sat kogepunktet i blandingsforholdet for lavt (fra 76 til 67 grader), hvorfor den mekaniske benzinpumpe kan have været udsat for ”kogende” benzin. Hvorfor den benzin vi har købt fredag, nu skal afleveres tilbage og det står os frit for om vi vil køre på den benzin fra fredagens test vi selv havde medbragt, eller vi skal tanke E85 fra den lokale benzintank, da løbsledelsen giver valget frit.


Jan ved hvor problemet ligger.
(Foto: Søren Jensen/Fukamuni Racing)

Vi vælger at skifte benzinpumpen og køre på det benzin vi selv har medbragt, som Jan Magnussen satte hurtigste omgangstid med om fredagen, for ikke at få nye ukendte parametre ind ift., de problemer vi har haft indtil nu. Denne beslutning viste sig at være fatal, da benzintrykket ikke var der i løb 1 og Jan vælger at køre i pit og bilen tydeligt manglede 20 til 30 HK ift. konkurrenterne i løb 2, hvor Jan Magnussen ikke havde andet valg end at beskytte sin placering så længe det var muligt og efterfølgende lade sig falde tilbage i feltet til en 4. plads.


Bekymring hos mekanikerne
(Foto: Søren Jensen/Fukamuni Racing)

Vi vil få den ny Camaro bil leveret den 17. juni og har tid nu til at overveje situationen, da vi skal gøre noget radikalt for at få forbedret vores motorforhold, da vi skal erkende at vores viden ikke stor nok til at håndtere en karburatorstyret V8 motor, som har vist sig at være mere følsom end vi havde forudset og som vi viden omkring i teamet.

Det er der så 1 måned at få styr på den næste start går den 1 – 2. juli på Falkenberg ikke langt fra Helsingborg, hvor vi håber at give de danske fans som måtte komme forbi den danske sejr, vi havde fortjent på Mantorp Park.

Søren Jensen
Fukamuni Racing


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Fukamuni Racing
  • Mantorp Park
  • 21/05/11 - Mantorp Park - Camaro Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk