STCC   18/04/11

VM-topkørere indtager FDM Jyllandsringen
(ny tidsplan)
Jason Watt skal i kamp mod stærke navne fra England og Sverige.
Det bliver et stærkt felt, der indtager racerbanen, når FDM Jyllandsringen i påsken skyder hul på sin 2011-sæson. Langfredag den 22. og påskelørdag den 23. april finder Åbningsløbet sted, og det er samtidig sæsonstarten for det nye Scandinavian Touring Car Championship, der har forenet den danske DTC-serie med sin svenske ditto.

Det bliver 2002-mesteren Jason Watt, Herlev, der skal arbejde for at holde den danske fane højt i et mesterskab, som har udviklet sig til at blive mere end blot et dansk-svensk opgør. Hen over vinteren har flere topkørere med en fortid i VM-serien nemlig meldt deres ankomst. Til Scandinavian Touring Car Championship og til Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen.


kommer i kamp mod flere topkørere fra VM-serien ved Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

En af de største profiler er velkendt hos det danske publikum. Det er James Thompson, England, som i perioden fra 2008 til 2010 kørte for Hartmann Honda Racing i den danske serie og tog flere sejre. Bl.a. på FDM Jyllandsringen. Men i år er briten skiftet til Volvos fabriksteam, hvor han skal køre en af de Volvo C30-modeller, som han sidste år kæmpede imod.

"Jeg har været fabrikskører i BTCC, ETCC og VM-serien WTCC for flere fabrikker og førende hold, og jeg må sige, jeg er imponeret over Volvo Polestar Racing. Selvtilliden er stor, og det er der god grund til. Selv ser jeg bare frem til sæsonen," siger James Thompson, der i 2006 blev nummer tre i VM.


Sidste år kæmpede James Thompson (3) mod Volvoerne. Til Åbningsløbet sidder han selv bag rattet af en af dem.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Rickard Rydell, Sverige, er en anden kører med succes på VM-niveau. Fra 2005 til 2009 kørte han for Seat og Chevrolet, hvor han i alt vandt fem VM-løb, og skal i år køre i en ny Chevrolet Cruze. Men for Rickard Rydell kommer Åbningsløbet til at byde på flere udfordringer. Det bliver således han første start overhovedet på en dansk bane…

Samme udfordring står Colin Turkington, England, overfor. Ligesom d’herrer James Thompson og Rickard Rydell er han tidligere britisk mester i klassen, og da han sidste år gjorde sin entré i VM-serien som privatkører, gjorde han det med format. Han var så god til at score top 3-placeringer, at det internationale bilsportsforbund fratog ham muligheden for at score point til privatkørernes mesterskab!

Topklassen ved Åbningsløbet er på banen begge dage ved Åbningsløbet. Langfredag om eftermiddagen er der først 45 minutters fri træning efterfulgt af tidtagning for Scandinavian Touring Car Championship. Påskelørdag køres de to løb henholdsvis klokken 13.05 og 15.35.

Åbningstider for publikum
Langfredag den 22. april 2011 kl. 10.00-18.00
Påskelørdag den 23. april 2011 kl. 9.00-17.00

Tidsplan
(med forbehold for ændringer)

Langfredag den 22. april:
Kl. Klasse/klasser Kørsel
09:25 Peugeot Spider Cup / Radical Træning
09:50 Tegee-Dan Clio Cup Danmark Træning
10:15 Yokohama 2000 Cup / Swift / Citroën Træning
10:40 Porsche Carrera Cup Træning
11:05 Yokohama 1600 Challenge Træning
11:30 Special Saloon Car Træning
11:50 Peugeot Spider Cup / Radical Tidtagning
12:15 Tegee-Dan Clio Cup Danmark Tidtagning
12:35 Pause
13:30 Yokohama 2000 Cup / Swift / Citroën Tidtagning
13:55 Special Saloon Car Tidtagning
14:20 Scandinavian Touring Car Championship Træning
15:15 Porsche Carrera Cup Tidtagning
15:40 Yokohama 1600 Challenge Tidtagning
16:10 Scandinavian Touring Car Championship Tidtagning 1
16:35 Scandinavian Touring Car Championship Tidtagning 2

Påske lørdag den 23. april:
Kl. Klasse/klasser Kørsel
09:10 Scandinavian Touring Car Championship Warm up
09:25 Yokohama 2000 Cup / Swift / Citroën Løb 1
09:45 Peugeot Spider Cup / Radical Løb 1
10:05 Tegee-Dan Clio Cup Danmark Løb 1
10:35 Special Saloon Car Løb 1
11:00 Porsche Carrera Cup Løb 1
11:25 Yokohama 1600 Challenge Løb 1
11:45 Yokohama 2000 Cup / Swift / Citroën Løb 2
12:05 Peugeot Spider Cup / Radical Løb 2
12:25 Scandinavian Touring Car Championship Gridshow
13:05 Scandinavian Touring Car Championship Løb 1
13:35 Special Saloon Car Løb 2
14:05 Yokohama 1600 Challenge Løb 2
14:30 Porsche Carrera Cup Løb 2
14:55 Tegee-Dan Clio Cup Danmark Løb 2
15:35 Scandinavian Touring Car Championship Løb 2

DTC Motorsport A/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - 1600 Challenge - DM
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - Porsche Carrera Cup Scandinavia
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - Radical - Int.
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - Special Saloon - DM
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - STCC
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - Swift Challenge
  • 23/04/11 - Jyllandsringen - Yokohama 2000 - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde