Formel 1   26/03/11

Vettel på pole til årets første løb
Kvalifikationen til Det Australske Grand Prix
Den regerende mester Sebastian Vettel satte sig godt og grundig på pole position til årets første Formel 1 løb, med en fremragende omgang på Albert Park. Næsten afslappet virkede han da han trillede rundt på banen i Melbourne. Lewis Hamilton blev nr. 2 med en sidste øjebliks indsats.

Mark Webber tog 3. pladsen og kunne i virkeligheden nok have gjort det bedre, mens Button med en 4. plads lukkede de to forreste rækker og gjorde det til en ren Red Bull/McLaren affære.

Fernando Alonso blev 5'er i sin Ferrari, mens dagens positive overraskelse var Petrov i Renault der smækkede sit sorte vidunder ind på en 6. plads. På 7. pladsen finder vi Nico Rosberg.

De sidste tre placeringer i Q3 gik til Massa som en lidt skuffende 8'er, Kobayashi og Buemi runder som nr. 9 og 10 af, som et positive indslag i Q3.

I Q2 til morgendagens Formel 1 løb i Australien røg både Barrichello og Michael Schumacher ud. Barrichello lavede en kørerfejl og røg inden han fik sat en tid, med det resultat at han starter som nr.17. Michael Schumacher endte som nr.11 med en bil, og nogle dæk, der bare ikke var hurtigere. Imellem de to finder vi Alguersuari, Perez, di Resta, Maldonado og Sutil - og ikke mange overraskelser der. Men skuffende for Williams at have begge biler ude i Q2. Også Force India havde nok håbet på mere.

Den største overraskelse i kvalifikaitionen må være at Renaults Nick Heidfeld røg ud efter Q1, mens Massa, der også var i fare samlede sig selv op ved hårrødderne og bragte sig selv i sikkerhed. Det var ellers ventet at Renault ville være med langt fremme, men lige i dag, var han altså ikke med fremme.

At det udover Heidfeld, var de samme som sidste år, der ikke slap gennem Q1, er der til gengæld ikke den store overraskelse i. Lotus var igen bedst af de ringeste, med Kovalainen foran Trulli. Derefter kom Virgin med Glock foran d'Ambrosio. Og så var der Hispania, der ikke rigtig fik kørt noget træning i denne weekend, og derfor var så langsomme, at de ikke kunne klare F1s nye (gamle) 107% regel (at ens tid højst må være 107% af den hurtigstes tid) - og dermed er de to Hispania racere ikke kvalificeret.

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Albert Park
  • 27/03/11 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde