WTCC   04/03/11

World Touring Car Championship feltet 2011
I dag præsenteredes de 22 kørere der officielt er tilmeldt dette års første World Touring Car Championship løb i Brasilien, selv om listen endnu mangler FIA's endelige godkendelse.
Set med danske, og nordiske, øjne er det glædeligt at se både Michel Nykjær og Kristian Poulsen på listen med deres SEAT og BMW racere.
Svenske Robert Dahlgren gæste optrådte sidste år i WTCC sammenhæng, men i år skal han køre med hele sæsonen.

Michel Nykjær der i år stiller til start hos SUNRED teamet i en SEAT León 2.0 TDI, er blevet tildelt startnummer 17.

Kristian Poulsen er denne sæson tilbage hos Liqui Moly Team Engstler, efter en sæson som solo kører i sit eget team Poulsen Motorsport, han skal i år køre med nummer 11 på sin nye BMW 320 TC.

Robert Dahlgren skal ligesom sidste år køre i en Volvo C30 fra Polestar Racing, han er blevet tildelt startnummer 30.

Når man kigger ned over deltagerlisten, springer det i øjnene at samtlige SEAT León kørere stiller op til det første løb på Curitiba banen i Brasilien i de 'gamle' 2-liters dieselbiler, selv om SEAT havde meldt ud at nogle af deres kørere ville starte i de 1300 cc turbo biler, mens resten først ville få de nye motorer i løbet af sæsonen.

21 af de 22 kørere der er på startlisten til løbet på Curitiba banen, forventes at skulle deltage i hele dette års FIA World Touring Car Championship, mens det forventes at brasilianeren Carlos "Cacá" Bueno kun deltager her i åbningsløbet.

World Touring Car Championship feltet 2011:
# Kører Nation Team Mærke
1 Yvan Muller Frankrig Chevrolet Chevrolet Cruze 1.6T
2 Robert Huff England Chevrolet Chevrolet Cruze 1.6T
3 Gabriele Tarquini Italien Lukoil - SUNRED SEAT León 2.0 TDI
4 Aleksei Dudukalo Rusland Lukoil - SUNRED SEAT León 2.0 TDI
5 Norbert Michelisz Ungarn Zengö-Dension Team BMW 320 TC
6 Carlos "Cacá" Bueno Brasilien Chevrolet Chevrolet Cruze 1.6T
7 Fredy Barth Schweiz Swiss Racing by SUNRED SEAT León 2.0 TDI
8 Alain Menu Schweiz Chevrolet Chevrolet Cruze 1.6T
9 Darryl O'Young Hong Kong bamboo-engineering Chevrolet Lacetti
10 Yukinori Taniguchi Japan bamboo-engineering Chevrolet Lacetti
11 Kristian Poulsen Danmark Liqui Moly Team Engstler BMW 320 TC
12 Franz Engstler Tyskland Liqui Moly Team Engstler BMW 320 TC
14 Marchy Lee Ying Kin Hong Kong Deteam KK Motorsport BMW 320 TC
15 Tom Coronel Holland ROAL Motorsport BMW 320 TC
17 Michel Nykjær Danmark SUNRED SEAT León 2.0 TDI
18 Tiago Monteiro Portugal SUNRED SEAT León 2.0 TDI
20 Javier Villa García Spanien Proteam Racing BMW 320 TC
21 Fabio Fabiani Italien Proteam Racing BMW 320si
25 Mehdi Bennani Marokko Proteam Racing BMW 320 TC
30 Robert Dahlgren Sverige Polestar Volvo Volvo C30
35 Urs Sonderegger Schweiz Wiechers-Sport BMW 320 TC
74 Pepe Oriola Spanien SUNRED SEAT León 2.0 TDI


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Carlos 'Cacá' Bueno
  • Kristian Poulsen
  • Michel Nykjær
  • Robert Dahlgren
  • Polestar Racing Group
  • SR-Sport
  • SUNRED Engineering
  • Team Engstler Motorsport
  • Curitiba
  • 20/03/11 - Curitiba - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde