IndyCar Series    06/03/11

Nye tiltag i IndyCar Series
Motorsports arrangørerne arbejder hele tiden på at forny sporten, for at gøre den både mere udfordrende for kørerne og deres teams, samt mere underholdende for publikum.
Det har nu fået arrangørene af IZOD IndyCar Series mesterskabet til at indføre en helt ny løbsform i forbindelse med 'Firestone Twin 275' på Texas Motor Speedway den 11. juni.

I stedet for at køre et langt løb på Texas Motor Speedway ovalbanen, er det blevet besluttet at dele løbsdistancen op i to løb på hver 275 kilometer - deraf løbsnavnet 'Firestone Twin 275'´.
De to løb bliver afviklet med en times pause mellem sig.

Der vil før det første af løbene blive kørt frie træninger og kvalifikation ligesom ved en normal IndyCar Series weekend, mens startopstillingen til det andet løb vil blive afgjort ved lodtrækning!
IndyCar Series præsident Brian Barnhart oplyser at der er flere årsager til denne lodtrækning, men først og fremmest giver den kørere der eventuelt er udgået i det første løb en chance for en god startplacering til det andet løb.

Deltagerne vil i hvert af løbene kun score halvdelen af de point som de tilsvarende placeringer eller giver.

Ideen med to løb på samme dag er dog ikke helt ny, men det er snart tyve år siden det sidst har været benyttet.
I perioden fra 1967 til 81 blev der afviklet ialt 17 af disse dobbeltløb i USAC og CART regi, og hele 10 af dem havde samme vinder af begge løbene, men dengang gav sejren i første løb også pole position til det andet løb!
Den sidste kører der vandt begge løb på en dag var Rick Mears, han vandt begge løb på Atlanta Motor Speedway i juni 1981.

IndyCar Series løbene på den 1,5 mile lange Texas Motor Speedway bliver den 21. gang at serien gæster banen ved Fort Worth, heraf har de syv af sæsonerne væren med to løb, dog ikke på samme dag!
Dermed er denne bane en af de mest benyttede baner i IndyCar Series mesterskabet.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Texas
  • 11/06/11 - Texas - IndyCar Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk