Superbike - DK   13/02/11

Mens vi venter - på sol og sommer
Imens vi venter på foråret, skal I have lidt opdateringer. Team Skjern MC og Harding Racing starter foråret på den store motorcykel messe i Herning den 11. - 13. februar.
Vi er at finde på messens største stand – Suzuki standen, hvor vi udstiller raceren. Kom og se blandt andet den nye K-tech bagdæmper og de sprøde OZ-fælge.


(Foto: Harding Racing)

Vi fortsætter på vores fine Suzuki GSXR 1000K9 som her i vinter har været på slankekur sammen med chaufføren. Motoren har fået lidt nye specifikationer og affjedringen er blevet opdateret og den elektroniske pakke er justeret lidt mere ind. Alt dette gør os endnu mere konkurrencedygtige til sæsonen 2011.

Planen for den nye sæson er at vinde DM i Superbike og deltage i de fleste IDM løb i Tyskland – det internationale tyske mesterskab, en serie som huser kørere fra 25 nationer og som er Europas skrappeste Superbike serie.


(Foto: Harding Racing)

Det nye til sæsonen er, at vi har indledt et samarbejde med Team Vallø Rengøring, som består at DM Rookie mesteren fra 2009, Jan Mandelid. Arne Andreasen og Henrik Johansen. Samtidig skal teamets faste mekaniker, Mathias Poulsen til at prøve kræfter i Rookie 600

Teamets Nye navn bliver team Skjern MC/ Vallø Rengøring. Det bliver et toneangivende team i DM serien og forventningerne er 2 DM titler og alle kørere i top 10. Mere om det senere

Teamets første test bliver i slutningen af februar, hvor Jan Mandelid og Thomas Harding drager til Spanien. Nærmere Valencia, Motorland Aragon og Barcelona. I kan følge os på facebook. Det primære på turen bliver dæktest og affjedring.

Husk messen i Herning. Vi ses

Thomas Harding


Læs mere om:
  • Thomas Harding Nielsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde