ALMS   22/12/10

Level 5 Motorsports tilmeldt 12-timers løbet
American Le Mans SeriesI går kunne vi fortælle at Level 5 Motorsports havde tilmeldt to Riley BMW racere til Grand MA klassens 24-timers løb på Daytona International Speedway den 28. januar 2011.
Nu kommer så meddelelsen om at de også har tilmeldt sig American Le Mans Series 12-timers løbet på Sebring International Raceway den 19. marts. Teamejer og kører Scott Tucker oplyser at teamet i 2011rykker fra LMPC klassen op i LMP2 klassen.

Scott Tucker's team Level 5 Motorsports fik den bedst tænkelige start på deres American Le Mans Series deltagelse sidste år hvor de debuterede i LMPC klassen.
Her blev det til fem løbssejre på deres vej mod både mesterskabstitlen til teamet, samt titlen som Rookie of the Year til Scott Tucker.
Udover deltagelsen i American Le Mans Series deltog Scott Tucker sidste år i tre andre amerikanske topklasser, hvor det blev til yderligere et mesterskab samt ikke mindre end ti løbssejre. Hertil kom der også flere nye banerekorder!

Oven på de flotte resultater var næste naturlige skridt for Level 5 Motorsports inden for American Le Mans Series at rykke en klasse op.
"Vi har taget os god tid til udvælgelsen af vores nye partnere, både Lola og Honda er stærke, professionelle organisationer med stærke vinder traditioner og mål der harmonerer godt med vores mål for 2011 sæsonen" - udtaler Scott Tucker.

Scott Tucker har valgt at Level 5 Motorsports indtræden i American Le Mans Series LMP2 klassen skal ske med et Lola B11/40 chassis, udstyret med en Honda Performance Development, Inc. (HPD) motor, og bilen vil ligesom teamets to Riley BMW Grand AM racere have 'Microsoft Office 2010' som hovedsponsor.


Level 5 Motorsports skal i 2011 køre Lola Honda i LMP2 klassen i American Le Mans Series mesterskabet.
(Foto: ALMS.com)

Køreren i bilen bliver, foruden Scott Tucker selv, fanskmanden Christophe Bouchut der er en erfaren langdistance kører med sejre i blandt andet 24-timers løbet på Daytona (1995), 24-timers løbet på Le Mans (1993) samt 24-timers løbet på Spa Francorchamps (2001 og 2002).
Han er ligeledes tre dobbelt FIA GT mester!

Første løb for Level 5 Motorsports i American Le Mans Series med Lola Honda'en bliver "59th Mobil 1 Twelve Hours of Sebring presented by Fresh from Florida" den 19. marts. Men først skal Level 5 Motorsports deltage i Grand AM løbet "49th Rolex Daytona 24 Hour" den 29. januar, her indsætter teamet to Riley BMW racere, med kørerne Scott Tucker, Christophe Bouchut, Mark Wilkins og Luis Diaz.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Christophe Bouchut
  • Scott Tucker
  • Level 5 Motorsports
  • Sebring
  • 19/03/11 - Sebring - ALMS
  • Level 5 Motorsports tilmeldt 24-timers løbet

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde