Formel 1   31/10/10

Jacques Villeneuve opgiver Formel 1
- og satser i stedet på NASCAR
Den tidligere Formel 1 verdensmester Jacques Villeneuve satsede sammen med Durango teamet på at få en plads i Formel 1 feltet i 2011. FIA gav dog ikke lov til at konstellationen kunne være med.
Nu erkender Jacques Villeneuve at det er slut med drømmene om Formel 1 og at der i stedet arbejdes på et NASCAR projekt.

Jacques Villeneuve indrømmer at alle drømme om deltagelse i Formel 1 nu er væk. Mulighederne er udtømte indtil videre. Hvornår FIA beslutter at en ansøgningsrunde bliver mulig, vides ikke. Villeneuve/Durango samarbejdet opfyldte ikke FIAs krav hvilket de andre ansøgere også oplevede. Om Jacques Villeneuve på et senere tidspunkt vil prøve igen, er der umiddelbart ikke noget der peger på.

Men Jacques Villeneuve har andre planer og interesser. Han har prøvet til i NASCAR gennem de seneste sæsoner i udvalgte løb, primært på for os almindelige baner. Det siger han har været mere end almindeligt sjovt. Teamet har set på flere klasser hvor man som alternativ kunne deltage, og det ser nu ud til at fokus bliver rettet mod NASCAR. Men hvornår og hvordan er der endnu ikke kommet noget konkret frem om.

Jacques Villeneuve har dog ikke glemt hvordan det er at køre racerløb. Udover at han har kørt udvalgte NASCAR løb, så har han også deltaget i V8 Supercar i Australien. Her deltog han fornylig sammen med den erfarne V8 Supercar kører Paul Dumbrell i Armor All Gold Coast 600 løbet med en femteplads i det andet af to løb som resultat. Jacques Villeneuve blev den højest placerede af de internationale deltagere i løbet.

Dons


Læs mere om:
  • Jacques Villeneuve

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde