KZ2   30/08/10

Lilja laver hattrick!
DiF/DM 2010
HK Motorsports KZ2-kørerer, Henrik Lilja, skrev d. 29. aug. 2010 historie, ved at vinde DiF/DM 2010, som den 3. titel i 2010 – 3 mesterskabstitler på 3 hinanden følgende weekender – et rent ”hattrick”!
• Vinder af Dansk Superkart 2010 - (15/8)
• Sjællandsmester 2010 - (22/8)
• DiF/Danmarksmester 2010 - (29/8)

Sejren på Roskilde Race Center blev dog ikke en ren foræring. Om lørdagen blev der kørt kvalifikations heats og her kørte Henrik en sejr hjem i 1. heat, men fra en føring i 2. heat og med kun få omgange tilbage, måtte han udgå med en defekt udstødning. Dette betød en startplacering helt nede på en 13. plads i søndagens prefinale og så var der lagt om til et par spændende finaler om søndagen!


(Foto: HK Motorsport)

For at gøre finalerne lidt ekstra spændende, havde vejret beslutte sig for at spille et par tunge regnbyger ind over banen, hvilket gave løbet en ekstra dimission.

I prefinalen fik Henrik en rigtig fin start og efter få omgange, havde han fået kørt sig helt frem på en 4. plads, men havde åbenlyst store problemer med karten. Mod slutningen af prefinalen mistede han en enkelt placering og sluttede på en 5. plads. Problemet med karten, viste sig at være et par ødelagte lejre i det højre spindel, som betød at karten stort set ikke kunne styre! Imponerende, at Henrik kunne holde sig i top 5!

Finalen blev kørt i ”full wet” – lige inden feltet på 27 gearkarts rullede ud til start, satte regnen for alvor ind. Det skulle vise sig at spille ud til Henriks fordel, da han (som så ofte før) viste sine suveræne evner på en våd bane. Henrik kunne dermed i overbevisende stil, køre en sikker sejr i hus og kan nu skrive sit 3. DiF/DM mesterskab på sit CV.


(Foto: HK Motorsport)

Henriks imponerende karriere i gearkart (KZ2) omfatter nu bl.a. 5 x Dansk Super Kart og 3 x Dif/DM!

Hele teamet ønsker Henrik et stort tillykke med en fantastisk sejr i DiF/DM og dermed endnu en mesterskabstitel i 2010.

HK Motorsport
v/K. Rasmussen


Læs mere om:
  • Henrik Lilja
  • Roskilde Racing Center

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde