Formel Ford - DK   19/08/10

1. og 3. plads ved Ring Djurslands Augustløb
Mikkel C. Johansen havde en dramatisk søndag på den udfordrende Bane Ring Djursland.
Warm up'en lørdag morgen var desværre uden Mikkel's deltagelse. Et relæ fejlede pludselig så motoren gik ud på vej til banen. Ærgerligt, men dog godt at dette ikke skete i tidtagningen.

Tidtagning gav en 3. plads som startplacering til 1. løb. Herfra kom han godt fra start og lå på en 3. pladsen, efter få omgange.


Mikkel havde problemer med mange af sine nedbremsninger.
(Foto: Gripping Media)

Mikkel gik herefter til kamp for 2. pladsen, som var besat af Eliot Winther. Mikkel så efter nogle omgange, hvor der var blevet spærret effektivt, sit snit til at dykke indenom da der viste sig en mulighed på vej ned mod "skoven". Men da de to biler side om side med Mikkel længst fremme var midtvejs i den store bue, var trangen til kun at benytte banens højre halvdel, åbenbart blevet for stor, så Eliot's bil ramte for anden gang i dette heat ind i Mikkel's bil, denne gang med højre forhjul lige bag Mikkel's venstre forhjul. Men denne gang med det resultat at Eliot spandt af banen med en bukket sporestang.
Til alt held kunne Mikkel fortsætte jagten på 1. pladsen, uden problemer. Han kom meget hurtigt op til den førende Jesper Egebart, som umiddelbart havde fået lidt gearproblemer. Trods dette gav Jesper en del modstand, men det lykkedes Mikkel komme forbi og køre sejren hjem i dagens 1. heat!

Da ovennævnte episode efter løbet, havde medført en protest fra Eliot Winther, blev Mikkel dømt for "At have foresaget en undgåelig påkørsel" og udstyret med et gult kort, ligesom han ved næste løbs tidtagning får tillagt 2 sekunder til den startplacering som han kvalificerer sig til.

"Dette er jeg naturligvis helt uforstående overfor, og også meget utilfreds med, men jeg må jo hjem og se om Reglement 5 § 57.701 er blevet ændret så meget, siden jeg fik min licens", var Mikkels kommentar til dommen.
"Verden er jo ikke altid retfærdig, så jeg må kæmpe videre herfra. Jeg ser i hvert fald frem til de næste løb hvor det igen er DTC as som står bag, i stedet for løbet her, som bar præg af bla. en - set med mine øjne - helt-ud-i-skoven uretfærdig dom", slutter Mikkel.


(Foto: Gripping Media)

Til 2. løb skulle Mikkel starte nede fra 4. startposition, men fik også her en god start på løbet hvor han på de første omgange indtog andenpladsen. Dog havde Mikkel store problemer med mange af sine nedbremsninger, og måtte derfor nøjes med 3. pladsen i dette dagens sidste heat.

Teamet bag Mikkel C. Johansen


Læs mere om:
  • Mikkel C. Johansen
  • Ring Djursland
  • 15/08/10 - Ring Djursland - Formel Ford - DK - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde