Danish Touringcar Challenge   17/08/10

James Thompson slap uskadt
- men racerbilen blev totalskadet
James Thompson slap uskadt fra et voldsomt møde med to rydningskøretøjer, mens Hartmann Honda Racing måtte skrive en racerbil på tabskontoen, da den seneste afdeling af Danish Touringcar Championship blev kørt på Ring Djursland.
”Der bliver ikke taget noget hensyn, og man tror, at det er stockcar løb, og at løbet skal afgøres på de første 25 % af den første omgang,” siger teamejer Hans Hartmann.

”Man havde altså 22 omgange til at gøre tingene færdige i, men man skal selvfølgelig lige lave ballade fra sving 1. Vi mistede i hvert fald ikke en mand i dag, men vi mistede i hvert fald en bil. Det var nok det mest positive.”

James Thompson havde taget en sikker sejr i det første af de to løb på Ring Djursland, hvorfor han skulle starte bag de øvrige konkurrenter til det andet løb. Efter starten var et par konkurrenter i karambolage foran ham, men da James Thompson forsøgte at køre udenom, blev han ramt af en af bilerne, som sendte ham ud af banen.

”Selvfølgelig er det et hændeligt uheld, det er al motorsport, når det går galt, men der er noget, som udløser det, og det er, at der er nogen, som slet ikke tager nogen som helst hensyn til hinanden,” siger Hans Hartmann. ”Vi kom hjem fra EM-løbet i Østrig uden en eneste ridse, og så kommer vi til Danmark, og så er det bare djævlerace igen. Det bliver man bare ved med. Det er som om det ikke vil ende. Desværre.”


James Thompson på Ring Djursland.
(Foto: Hartmann Honda Racing / Morten Kimer Hansen og Jeppe Rimmen)

Hartmann Honda Racings anden bil blev denne gang kørt af Wolfgang Treml, som kørte henholdsvis en femte- og en tredjeplads hjem i de to løb.

”Wolfgang gjorde det fornuftigt,” vurderer Hans Hartmann. ”Man skal huske på, at Wolfgang kun har kørt i Hondaen en gang før, og det er på en bane, som han jo kendte godt i forvejen, og det gjorde han naturligvis ikke med Ring Djursland.”

Hartmann Honda Racing


Læs mere om:
  • James Thompson
  • Wolfgang Treml
  • Hartmann Racing
  • Ring Djursland
  • 15/08/10 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk