Dakar Rally   14/08/10

VW snart klar med 3. generation Dakar bil
VW Motorsport er nået langt med udviklingen og tests af det der bliver tredje generation af deres Dakar rally bil. Den første testbil har netop kørt en test der svarer til den dobbelte Dakar distance uden problemer.
Om en lille uges tid bliver den præsenteret i Trier i Tyskland inden den i september måned skal deltage i det russisk rally 'Silk Way Rally'.

VW Motorsport har i de seneste sæsoner haft stor succes i Dakar rallyet. Derfor er der god grund til at forsætte udviklingen af bilen for at bevare successen. Nyeste generation som er tredje generation, har netop gennemgået et omfattende testforløb. Distancen der blev kørt var dobbelt så lang som Dakar rallyet er.


(Foto: Volkswagen Motorsport)

Fire kørerkonstellationer testede bilen under testforløbet og alle velkendte VW kørersammensætninger i VW regi. Det var navne som Carlos Sainz/Lucas Cruz, Nasser Al-Attiyah/Timo Gottschalk, Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz og Mark Miller/Ralph Pitchford der kørte testen som fandt sted i henholdsvis Spanien og Marokko.

Testen af den nye bil blev kørt sammen med en af de 'gamle' biler for at have et direkte sammenligningsgrundlag. Der er udviklet på hele bilen, men især aerodynamik og køling er punkter som der er arbejdet meget med. Forventninger til den nye bil er temmeligt store efter de testresultater man har opnået.

Dons


Læs mere om:
  • Carlos Sainz
  • Giniel deVilliers
  • Volkswagen Motorsport

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk