Danish Touringcar Challenge   12/08/10

Casper Elgaard: "Mesterskabet frem for løbssejr"
Sommerpausen er forbi og de fire sidste og afgørende løb i årets DTC-sæson venter. Inden anden halvdel af sæsonen i weekenden begynder med Sommerløbet på Ring Djursland, ligger den tredobbelte champion, Casper Elgaard, på førstepladsen i den samlede stilling. Det eneste han mangler er en løbssejr, og den skal gerne komme i hus nu på søndag - men ikke til hvilken som helst pris.

"En løbssejr er selvfølgelig dejlig", siger Casper Elgaard. "Det gælder dog om at score så mange point som muligt. Mesterskabet går frem for en enkelt sejr".

"Det er godt at komme i gang igen", siger Casper Elgaard, som forventer spændende løb i weekenden. "Det bliver vanskeligt fordi James Thompson er med i sin Honda. Han er en dygtig racerkører. Indtil videre har han ikke kørt meget i denne sæson og har derfor ikke meget vægt med i bilen, men jeg skal nok yde mit bedste".

"Mesterskabet fortsætter nok med at være tæt resten af sæsonen, men det afgøres nu, i de næste fire løb, så det er også nu det gælder", siger Casper Elgaard.

DTC 2010 - de resterende løb:
14.-15. august 2010 - Sommerløbet Ring Djursland
3.-5. september 2010 - GP Danmark Jyllandsringen
17.-18. september 2010 - Sensommerløb Ring Knutstorp
9.-10. oktober 2010 - DM finalen Jyllandsringen

CasperElgaard.dk


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Ring Djursland
  • 15/08/10 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde