Rally Sprint   31/07/10

Escobar Racing uheldig i Gammelrand
Efter mange års pause blev der lørdag den 24. juli 2010 igen kørt rallysprint i Gammelrand grusgrav ved Kalundborg.
Escobar Racing fra Køge var også at finde iblandt deltagerne på startlisten til dette traditionelle rallysprint.
Teamet havde arbejdet meget hårdt på at få bilen klar til dette rallysprint og drog tidligt lørdag morgen fra Køge, fulde af forventninger og optimisme.

Gearkassen havde fået den helt store tur efter problemerne ved DM1, og et helt nyt udstødningssystem var blevet monteret på bilen, men det simple formål at få lyden ned på de tilladte 103 DB.

Teamets Porsche 911 GT3 har normalt en helt særlig lyd, men efter monteringen af den nye udstødning er lyden desværre reduceret en hel del, hvilket også blev kommenteret fra en del tilskuer, der var en tur forbi teamets rallytelt for at høre om der var noget galt med bilen.

I ugen op til løbet havde mekanikerne og teamejer Lars Kragh knoklet i garagen med renoveringen og testkørsel og netop derfor var teamet ekstra opsatte på at få testet bilen i Gammelrand og håbede selvfølgelig på et godt resultat.

Men desværre var heldet ikke med Escobar Racing.
Under opvarmningen lørdag formiddag blev teamejer Lars Kragh gjort opmærksom på, af en af de andre deltagere, at et eller andet var faldet af Porschen under træningen.

Straks gik mekanikerne i gang med at undersøge bilen og det viste sig desværre at være en stabiliseringsring på krumtappen der var knækket af. Det betød desværre at løbet var slut for teamet, før end det rigtig for alvor var kommet i gang.
Meget slukøret og med fortvivlelsen malet i ansigtet drog teamet atter mod Køge.

Reservedele er allerede bestilt og Escobar Racing er klar til næste løb.

Escobar racing


Læs mere om:
  • Lars Kragh
  • Gammelrand

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde