Rotax   29/07/10

Alexander Weiss bedst placeret dansker
- i Rotax Euro Challange
Med en fornem syvende plads i tredie afdeling af Rotax Euro Challenge på Speedworld i Østrig, sikrede Alexander sig nogle værdifulde points i det samlede mesterskab, der køres over fire afdelinger.
Syvende pladsen kom i hus efter en tidstagning der glippede på grund af de meget svære vejrforhold.

Det var ca. 40 graders varme under hele løbet, og dæktryk og motortemperatur var svære at styre. Alexander blev dermed placeret som nummer 26.
Det lykkedes derefter, at køre sig op på en samlet 9'ende plads til prefinalen, hvilket var den helt ideelle placering på banen.

Under starten til prefinalen lykkedes det Alexander at lave en af hans sædvanlige ”raketstarter” og var i løbet af få omgange oppe som nummer tre. Han fik desværre et skub der gjorde, at den samlede startplacering til finalen blev uændret nummer 9.


(Foto: alexanderweiss.dk)

Tidligere i løbet havde Alexanders team sparet de nye dæk til finalen hvilket skulle vise sig at være en klog beslutning.
Alexander avancerede en enkelt placering under starten. Han havde god fart og var med i den forreste gruppe der trak et langt hul ned til det øvrige felt. Alexander pressede hele tiden verdensmesteren, der ved hjælp af ufine metoder beholdt sin placering trods advarsel fra løbsofficials.

Dermed var der en meget velfortjent syvende plads hjemme i det skrappe felt, der må siges at være noget af en præstation da kørerne foran ham alle kommer fra de helt store og dyre teams.

Alexander er nu nummer 14 i det samlede mesterskab og er dermed bedst placerede dansker.

Sidste afdeling af Rotax EM køres i Genk/Belgien den 1. - 5. september.

Alexanders rookie år i international racing er gået meget godt. Han har kvalificeret sig direkte til finalen hver gang, hvilket i sig selv er noget af en præsentation.

Tak til støtten fra sponsorer og First Kart Srl / Guldborgracing.

Ulrik Weiss


Læs mere om:
  • Alexander Weiss
  • Guldborg Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde