Formel 1   13/05/10

Monacos GP - 2. fri træning
De grønne lamper i pitudkørslen havde ikke været tændt i mange sekunder før de første biler kørte på banen til Formel 1 deltagernes anden fri træning forud for Monacos Grand Prix 2010.
De første tider faldt efter blot et par minutters kørsel, så det traditionelle mønster fra de frie træninger holder også for denne Formel 1 weekend.

Efter 10 minutters kørsel havde der været 22 af de 24 kørere på banen, og ud af dem havde de 20 allerede sat en tid.
Blandt dem var det Sebastian Vettel fra Red Bull teamet der med tiden 1:18,002 var hurtigst.
De to kørere der endnu ikke havde været på banen var Michael Schumacher og Nico Rosberg fra Mercedes Grand Prix teamet.

Det tog dog ikke lang tid derefter før de første 1:17 tider kom - det kom faktisk tre i træk - med Vitantonio Liuzzi foran Lewis Hamilton og Adrian Sutil!

15 minutter inde i denne fri træning var det Sebastian Vettel der førte an med tiden 1:16,858, bag ham kom der 13. kørere med 1:17 tider anført af Fernando Alonso og Robert Kubica.

Næste kører med 1:16 tid var Mark Webber der i sin Red Bull racer kørte tiden 1:16,420, og han blev fulgt af Mercedes GP køreren Michael Schumacher med 1:16,563.
Dermed besatte de 1. og 2. pladserne.

Både Robert Kubica og Adrian Sutil slog i minutterne efter deres tider, men Mark Webber svarede igen med tiden 1:16,056, og var igen hurtigste mand rundt i fyrstedømmet.

Efter 20 minutter var det Renault køreren Robert Kubica der var hurtigste mand på banen, han var samtidig både første og eneste kørere med en 1:15 tid.
Med tiden 1:15,589 var han på det tidspunkt 0,467 sekund hurtigere end Mark Webber på 2. pladsen.

Skønt der blev kørt masser af omgange de næste 10 minutter, skete der ikke forskydninger i toppen af feltet, dog var Mark Webber nu blot 0,155 efter Robert Kubica.

Top 10 stillingen efter 30 minutter:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Robert KubicaRenault1:15,58911
2Mark WebberRed Bull1:15,74415
3Lewis HamiltonMcLaren1:16,10611
4Fernando AlonsoFerrari1:16,18612
5Adrian SutilForce India1:16,56211
6Michael SchumacherMercedes1:16,5637
7Sebastian VettelRed Bull1:16,64114
8Nico RosbergMercedes1:16,6977
9Jenson ButtonMcLaren1:16,80411
10Felipe MassaFerrari1:16,90111

Flittigste tester indtil nu er Timo Glock med 16 omgange.

Webber sætter tiden 1:15,620 og er nu kun 0,031 sekund fra Robert Kubica's tid på 1. pladsen.

37 minutter inde i denne fri træning er det Ferrari køreren Fernando Alonso der sætter ny hurtigste tid, den lyder på 1:14,904, og han følges af teamkollegaen Felipe Masse med 1:15,585.
Dermed er der 0,681 sekund mellem de to Ferrari kørere på de to første pladser.

Ved 40 minutters mærket er det stadig Fernando Alonso der indtager 1. pladsen, og der er efter ham kun fire kørere der inden for et sekund af hans tid. Det er Felipe Massa, Robert Kubica, Mark Webber samt Lewis Hamilton.
Kigger vi ned på sidste pladsen, så finder vi Bruno Senna der er 7,244 sekund fra Alonso's tid.

Efter tre kvarters kørsel placerer Nico Rosberg sin Mercedes på 2. pladsen med tiden 1:15,013, han er kun 0,109 sekund fra Fernando Alonso's 1. plads, samt 0,107 sekund foran Felipe Massa der nu er nede på 3. pladsen.
Herefter er der et spring på over et halvt sekund ned til Lewis Hamilton i sin McLaren på 4. pladsen.

Michael Schumacher fejre det 50. minut med at sætte tiden 1:15,143, hvilket placerer ham på 4. pladsen.

Da uret viste 55 minutter var det Jaime Alguersuari (18. pl.) fra Toro Rosso teamet der med 27 omgange var flittigste tester.
Færrest omgange havde Bruno Senna kørt på 24. pladsen kørt i sin Hispania racer.

Efter 57 ud af de 90 minutter kørte Sebastian Vettel sig op på 3. pladsen med tiden 1:15,099, han er her 0,109 samt 0,195 sekund langsommere end Fernando Alonso og Nico Rosberg på de to foranliggende placeringer.

Top 10 stillingen efter 60 minutter:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Fernando AlonsoFerrari1:14,90426
2Nico RosbergMercedes1:15,01320
3Sebastian VettelRed Bull1:15,09928
4Felipe MassaFerrari1:15,12027
5Michael SchumacherMercedes1:15,14318
6Robert KubicaRenault1:15,19224
7Lewis HamiltonMcLaren1:15,24921
8Adrian SutilForce India1:15,46021
9Jenson ButtonMcLaren1:15,61922
10Mark WebberRed Bull1:15,62025

Der har de sidste ti minutter været ro i toppen af feltet, hvor der ikke er blevet rykket rundt på placeringerne, det selv om store dele af feltet har været på banen og flere kørere nu har passeret 30 omgange.

Fernando Alonso fører fortsat foran Nico Rosberg og Sebastian Vettel. Der er på nuværende tidspunkt 11 kørere der er inden for et sekund af hinanden i toppen af feltet, og blandt dem er Fernando Alonso stadig den eneste med en 1:14 tid.

Med 15 minutter tilbage runder Sebastian Vettel, Nicolas Hülkenberg og Kamui Kobayashi hver 35 omgange.

10 minutter før 'lukketid' er langt over halvdelen af feltet inde i pitten, for at gøres sig klar til det sidste sprint i håbet om at rykke lidt op på tidstabellen.

Nicolas Hülkenberg (13. pl.) runder som den første 40 omgang i denne fri træning.
Færrest omgange har Bruno Senna (24. pl.) kørt, han står kun noteret for 11!

Med fem minutter tilbage er der 13 biler på banen, og flere er på vej ud af pitten, så nu starter myldretiden i Monte Carlo's gader.
Kun 8 biler tilbage i pitten!

På trods af de mange biler på banen, eller måske netop derfor, blev der ikke rokket ved hverken tider eller placeringer i de sidste hektiske minutter.

Stillingen efter 90 minutter:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Fernando AlonsoFerrari1:14,90436
2Nico RosbergMercedes1:15,01340
3Sebastian VettelRed Bull1:15,09948
4Felipe MassaFerrari1:15,12045
5Michael SchumacherMercedes1:15,14338
6Robert KubicaRenault1:15,19239
7Lewis HamiltonMcLaren1:15,24932
8Adrian SutilForce India1:15,46042
9Jenson ButtonMcLaren1:15,61938
10Mark WebberRed Bull1:15,62028
11Vitaly PetrovRenault1:15,74644
12Sébastien BuemiToro Rosso1:16,27346
13Nicolas HülkenbergWilliams1:16,34848
14Rubens BarrichelloWilliams1:16,52238
15Vitantonio LiuzziForce India1:16,52842
16Pedro de la RosaSauber1:16,59936
17Kamui KobayashiSauber1:16,81846
18Jaime AlguersuariToro Rosso1:17,02328
19Heikki KovalainenLotus1:18,18448
20Lucas di GrassiVirgin1:18,47838
21Jarno TrulliLotus1:18,66713
22Timo GlockVirgin1:18,72142
23 Karun ChandhokHispania1:20,31336
24Bruno SennaHispania1:22,14811

I morgen fredag er der hviledag for Formel 1 deltagerne i Monte Carlo, næste gang de skal på banen bliver på lørdag hvor de skal køre en 60 minutters fri træning klokken 11:00, og klokken 14:00 starter den første af de tre kvalifikationsrunder.
Selv Monacos Grand Prix køres søndag klokken 14:00.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Monte Carlo
  • 16/05/10 - Monte Carlo - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde