KF3   23/04/10

Nicklas Nielsen har skrevet kontrakt
- med den italienske DR CartRacing
Efter en lang vintersæson er Nicklas Nielsen fra Hørning fremme igen.
Selvom at gokarten har stået stille har aktiviteterne været på fuld power hos team Nielsen Motorsport.
I efteråret blev Nicklas kontaktet af Danino fra den italienske DR KartRacing. Siden har familieteamet pendlet mellem Hørning og Italien og den 21. december 2009 blev der skrevet kontrakt med DR KartRacing.

Nicklas vil derfor ikke være så synlig i de danske løb i denne sæson – da kræfterne lægges internationalt.

Fra den 1-7 marts blev 1. afdeling af det Internationale WSK Euro Serie i KF3 klassen kørt. Sammen med 90 andre unge KF3 kører – deltog Nicklas i løbet på La Conca banen i Italien.
De første 3 dage blev brugt på fælles træning, hvor bl.a. opsætninger på karten, test af motorer og forskellige karburatorer afprøves.


(Foto: Angels Media DK)

Fællestræning – Nicklas 2. hurtigst ud af 90 kører
Den sidste dag af fællestræningen var Nicklas 2. hurtigst af alle kørerne. Torsdag var der test i WSK serien og Nicklas var igen godt kørende og sluttede dagen i 3. hurtigste tid. Fredag var der tidtagning hvor startplaceringen til de 4 indledende heat blev afgjort. Nicklas og teamet var godt forberedt til tidtagningen hvor en stor del af løbet afgøres, men 5 minutter før tidtagningen skulle starte, kom regnen. Der blev nu travlt over hele linjen med at skifte dæk og ændre det man kunne nå på karten. Lidt forsinket kom tidtagningen i gang. De næste 10 minutter var nu afgørende for startplaceringen, en god tid var målet. Nicklas var hurtigst de første omgange. Da der var kørt godt halvdelen af tidtagningen, var Nicklas 4. hurtigst.

Så skete det værst tænkelige - motoren tabte trækkraft og omdrejninger og Nicklas kom desværre ind på en skuffende 19. plads, hvilket betød at Nicklas skulle starte i 10. række som nr. 19 i alle indledende heat.

Indledende heat på en 4. plads
I første heat kom Nicklas i mål som nr. 27 efter en afkørsel, 2. heat kom Nicklas godt fra start og kom i mål som nr. 4.
3. heat var Nicklas i trafik igen, men kørte sig ind på en 13. plads nu var en god placering afgørende for deltagelse i præfinalen, så det var med stor spænding at Nicklas skulle køre sidste heat.
Nicklas kørte et godt løb og kom i mål som nr. 4 og en start placering som nr. 18 i præfinalen var nu en realitet.

Finalen - Nicklas kom i mål som nr. 10 - på sit første løb i udenlandsk regi.
I præfinalen blev der ligesom de øvrige heat kørt hårdt - Nicklas var igen i trafik, men kom i mål som nr.17.
Nu var et af målene nået, nemlig en plads i finalen, med en ok placering som nr. 17.


(Foto: Angels Media DK)

Der var 34 til start i finalen ud af de 90 kørere som var med fra starten. Teamet var nu spændt på om Nicklas kunne forbedre sin placering og efter en god start og 16 omgange kom Nicklas i mål som nr. 10 - en placering teamet var godt tilfreds med, efter den uheldige tidtagning.

Nielsen Motorsport
Margrethe A. Angel


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Nielsen Motorsport

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde