Special Saloon Car SS3   21/04/10

CCRacing bliver til Champion Racing
CCRacing teamet, der har været opbygget omkring den tidligere Citroën Saxo Cup og Renault Clio Cup mester Claus Christensen fra Århus, skifter i år navn til Champion Racing - opkaldt efter teamets nye hovedsponsor Champion Oils.
Samtidig skifter Claus Christensen's hvide og limegrønne Porsche farver og design, så den fornemt repræsenterer både det nye team og den ny sponsor.


Claus Christensen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Claus Christensen der vandt Saxo Cup mesterskabet i 2006, samt Clio Cup mesterskabet i 2009 stiller i år op i Special Saloon Car klassen med en ny indkøbt Porsche 997 GT3 som kommer fra Finland.

Siden den første test for et par uger siden på Padborg Park har der hersket stor travlhed i teamets værksted, hvor mekanikerne har arbejdet intenst på den nye racer, for at lære den at kende, og for at optimere dens setup til de danske baner.
Og deres mange timer i værkstedet har tilsyneladende båret god frugt, for under gårsdagens test på Jyllands-Ringen kunne Claus igen køre fuldt konkurrencedygtige tider.


Claus Christensen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Testdagen startede på en tør med kold banen, og der blev i løbet af formiddagen kørt mange omgange på banen der den kommende weekend skal lægge asfalt til 'Åbningsløbet'.
Over middag begyndte det at regne, senere kom der også slud og sne, så Claus fik her en mulighed for også at få prøvet Porschen under vanskelige forhold.

"Bortset fra nogle småjusteringer forløb testdagen uden de store problemer, og jeg er nu ved at få god føling med bilen, men man skal lige vænne sig til både farten samt dens bremse- og indstyringsegenskaber - det er noget helt andet end at køre i Clio'en" - udtaler Claus Christensen og fortsætter - "det var en kanon test, bilen kører fantastisk, og derfor skylder jeg mine mekaniker en stor tak for alle de timer de har ofret på den det sidste stykke tid, og jeg føler at vi nu har fornuftigt styr på bilen."


Claus Christensen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Som nævnt starter Special Saloon Car sæsonen den kommende weekend ved 'Åbningsløbet' på Jyllands-Ringen, hvor de to første mesterskabsafdelinger skal køres.

Tidsplan:

Lørdag den 24. april:
13:25 træning og 1. tidtagning
17:15 træning og 2. tidtagning

Søndag den 25. april:
11:20 1. løb
15:35 2. løb


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • Jyllandsringen
  • 25/04/10 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk