Danish Touringcar Challenge   20/04/10

Jan Magnussen på vej mod Danmark
Som så mange hundrede tusinde andre har Jan Magnussen været fanget af askeskyen fra Island. Efter weekendens løb for Corvette i Long Beach skulle Jan Magnussen retur til Danmark, hvor han skulle teste sin BMW sammen med Perfection Racing. Det var den eneste testdag, de havde inden det går løs i DTC på søndag. Men da ingen flyvere lettede, var Magnussen fanget i Californien og kunne derfor ikke deltage i testen.

Men nu er der i det mindste ikke længere fare for Magnussens deltagelse i STCC/DTC premieren på Jyllands Ringen på søndag, da Magnussen tirsdag er landet i Barcelona.

Transport derfra har det ikke været muligt at arrangere, hvorfor Jans bror Erik mandag eftermiddag startede i en bil fra Roskilde for at køre til Barcelona og hente Jan.

Langt fra den bedst tænkelige opstart til STCC/DTC men i det mindste får de danske fans lov at nyde Magnussens talent på Jyllands Ringen.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Perfection Racing
  • Jyllandsringen
  • 25/04/10 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde