FIA Formel 2   13/04/10

Johan Jokinen slutter i top på Silverstone
Det hårde arbejde er i fuld gang, siger Johan Jokinen. Og det må man sige, han gør alvor af med sine hurtige stabile testtider mandag på Silverstone, som Johan aldrig før har kørt på, og hidtil kun kender fra en TV og racesimulator.
I sin flotte rød/ hvide racer - der endnu har reklameplads fri til sponsorer, som kunne tænke sig at blive profileret gennem en meget professionelt organiseret racerserie! - kørte han ind som hurtigste kører under formiddagens test i tiden 1,376.

"Det tog et par omgange at lære banen at kende, men jeg kom hurtigt ind i rytmen og kunne sætte nogle gode tider. I den anden session, da alle startede ud på nye dæk og fuld tank gik det bare hurtigere og hurtigere, hvor jeg endte op med at køre den hurtigste tid i sessionen, dog uden overboost".


Johan Jokinen.
(Foto: F2 Media)

Under den afsluttende test mandag eftermiddag, hvor overboost anvendes i korte momenter, kørte Johan så ind med en tid på 1,370 og slutter som 3. hurtigst i det meget tætte felt af talenter.

"I eftermiddag har vi fokuseret på de mindre, men vigtige detaljer og finjusteringer, mens vi sparede lidt på dækkene til de hurtige omgange sidst på dagen, hvor vi kører med overboost (ekstra 55 hk yderligere i korte momenter til ialt 480 hk, red.), så jeg kan få det helt rigtige set-up til fredagens kvalifikation på plads".

"Men alt drejer sig ikke om fredagens kvalifikation. Det er mindst ligeså vigtigt at få sat det korrekte race setup sammen til weekendens 2 løb her på Silverstone. Så det rigtige arbejde er allerede i fuld gang med at finde den rigtige kombination af justeringer og tilpasninger, der passer mig. Både til de hurtige kvalifikationsomgange, men også de stabile omgangstider i løbet".


Johan Jokinen.
(Foto: F2 Media)

Feltet i Formula 2 klassen er iøvrigt nu komplet med 20 deltagere bekræftede til løbene i kommende weekend, der sendes på Eurosport. Det lykkedes ikke for et par af de ellers tilmeldte kørere at få budgettet på plads i rette tid. Én af dem er litaueren Kazim Vasiliauskas, der trods bekræftet deltagelse endnu ikke har stillet op til testsessionerne i England.

Grunden til det er jo sikkert pengemangel, men præcist om det er korrekt, er uvist. Indtil videre ser det så ud til, en af favoritterne i feltet ikke kommer til start. Synd, hvis det store litauiske talent ikke får mulighed for sin 2.sæson i Formula 2. Opgaven er på sin vis derfor lidt lettere for Johan Jokinen. Men testene hidtil har alligevel vist, vi kan forvente meget tæt kamp om de øverste 8 placeringer i feltet.

Søren Christensen


Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • Silverstone

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde