Langstreckenpokal   12/04/10

Blandede oplevelser i det grønne helvede
- for GRC Racing
BMW på 2. plads – Aston Martin til genopbygning - lørdagens afdeling af det tyske langdistancemesterskab på Nürburgring aktiverede hele følelsesregistret hos GRC Racing.
Efter en forsigtig kvalifikation lørdag morgen, hvor de russiske kørere Ilya Melnikov og Vadin Kogay placerede teamets BMW 120 d på en tredjeplads i klassen, bragte stabil kørsel på den tørre bane bilen i mål på anden-pladsen.


(Foto: GRC Racing)

I en periode i løb et så det oven i købet ud til, at Ilya og Vadim skulle stå bag GRC Racings første klassesejr, men i den sidste ende blev det en Alfa Romeo 147 JDT der slog BMW'en med ca. to minutter.


(Foto: GRC Racing)

Desværre gik det nærmest stik modsat GRC Racings indsats med Aston Martin.


(Foto: GRC Racing)

”Hvis vi skal se på det positive først, lykkedes det os rent faktisk at kvalificere os med to biler,” fortæller Teamchef Jan Kalmar. ”De sidste par dage har der været meget arbejde med begge bilerne, og mekanikerne har knoklet som gale for at få dem klar. Derfor er det på den ene side fantastisk dejligt, at deres arbejde igen bliver belønnet med pokaler. På den anden side er det ikke desto mindre, så meget mere bittert, at Aston Martin ikke engang gennemfører en halv omgang før den holder smadret i autoværnet.”

GRC Racings Aston Martin var tilmeldt med Jacob Thomsen, Harald Nordeng og H.P. Lieb, og efter at bilen var blevet kvalificeret som nummer 104 af de 208 tilmeldte biler var det Jacob der skulle køre bilens første stint på Nürburgring efter to års arbejde, der til tider har været ret meget op af bakke.

”Der er desværre ikke så meget mere at sige,” fortsætter Jan Kalmar. ”Jacob har fortalt, at han lavede en klokkeklar kørerfejl på første omgang. Af grunde han ikke selv er helt klar over kom han ud på græsset langs banen. Græsset var naturligvis glat, og da farten var ret høj var løbet kørt.”


(Foto: GRC Racing)

Bilerne er tilbage på værkstedet, og arbejdet er allerede startet. Næste planlagte løb er 3. afdeling af VLN den 24. april.

GRC Racing
Peter Hindsgaul


Læs mere om:
  • Jacob Thomsen
  • Jan Kalmar
  • GRC Racing
  • Nürburgring
  • 10/04/10 - Nürburgring - Langstreckenpokal

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde