Rally Sprint   30/03/10

”The Beast” til start i Frederikssund
Tidligt torsdag morgen drager Escobar Racing mod Nordsjælland, nærmere betegnet Frederikssund, hvor 1. afdeling af Yokohama Mesterskabet Øst for Storebælt afvikles.
Traditionen tro er det Viking Auto Sport der har arrangeret løbet og igen i år er det den ”Nye Viking Park” der ligger asfalt til.

73 rallyteams har tilmeldt sig løbet hvor der venter dem 4 heat af i alt 35 km. hastighedsprøve.

Det er kun anden gang at Escobar Racing skal ud at kører med den nye Porsche 911 GT3, så derfor har teamejer Lars Kragh ikke de helt store forventningerne til en topplacering.

Lars Kragh fortæller:
Vi har kun kørt ganske få prøvekilometer i bilen sidste år, så jeg har stadigvæk rigtig meget at lære om bilen og dens køreegenskaber. Den er utrolig hurtig og kan bremses ned på ganske få meter, og så trækker den jo på baghjulene og det skal jeg lige vende mig til efter at jeg har kørt rigtig mange år i forhjulstrukket biler.


(Foto: Brian Juel)

Det er jo en lidt speciel rallybil vi har købt os, men vi tror at den med sin hurtighed og meget karakteristisk lyd kan være med til at give Dansk rallysport et frisk pust og vi glæder os rigtig meget til at komme ud og lufte den igen slutter Lars Kragh.

I Escobar Racing har man brugt hele vinterpausen på at gennemgå bilen og foretage de nødvendige justeringer, så hele teamet glæde sig nu til at komme til Frederikssund og se om anstrengelser har båret frugt.

Løbet starter torsdag morgen kl. 10:00 og forventes færdigt sidst på eftermiddagen.

Deltagerlisten kan se på: knagen.dk.

Henrik Dernoff

Escobar racing


Læs mere om:
  • Lars Kragh
  • Escobar racing
  • Viking Park
  • 01/04/10 - Viking Park - Rally Sprint

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde