KF2   17/03/10

Sejr til Jacob Nørtoft i Super One
16 årige Jacob Nørtoft var ”the talk of the paddock” blandt teams og kørere, da han i weekenden på imponerende vis hentede en sejr hjem i den første afdeling af kartingserien ”Super One”, det britiske mesterskab (KF2).

Jacob vandt 1. finale efter start som nr. 4 og måtte ned at smage på både en 6. og en 7. plads, indtil han kæmpede sig op på en førsteplads, i øvrigt med hurtigste runde på 40.63 sek. og kun fire hundrededele fra banerekorden på 40.59.


(Foto: Chris Walker)

I 2. finale kørte Jacob klogt, pakkede feltet godt ind og kom først over målstregen - og dermed øverst på sejrsskamlen.

- Det er min første sæson i Super One, og jeg var spændt på at køre med englænderne, som normalt kører på et meget højt niveau. Sejren var en vigtig åbning på sæsonen, siger Jacob Nørtoft, der kører for engelske Ricky Flynn Motorsport.


Jacob Nørtoft øverst på skamlen i Shenington
(Foto: Chris Walker)

Sæsonen tegner dermed lovende for den talentfulde kartingkører, som udover Super One deltager i bl.a. WSK, World Cup og EM samt ”Margutti” i Italien, som køres 18.-21. marts.

Anne Ristorp Kraufeldt


Læs mere om:
  • Jacob Nørtoft

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde