Formel 1   15/03/10

Det sagde de efter Bahrains GP
Kommentarer og billeder fra årets første Grand Prix
Årets første Grand Prix gav en sejr til Fernando Alonso i et noget stereotypt og halvkedeligt løb. De seneste ændringer hvor der ikke længere kan tankes benzin gav ikke mange nye strategier og dertil interessant race. Her er kørernes egne kommentarer til deres præstation i Bahrain.

Nr. 1 - Fernando Alonso, Ferrari: "Jeg vil gerne dedikere denne sejr til præsident Montezemolo som har troet på mig."


Alonso tager sejren - første sejr siden skiftet. Det gjorde Raikkonen iøvrigt også i sit første løb - og tog VM-titlen samme år!
(Foto: Ferrari Media)

Nr. 2 - Felipe Massa, Ferrari: "Raceren kørte godt med begge typer dæk. På de bløde dæk var Red Bull hurtigere end os, men på den hårde var vi meget bedre."


Massa vente tilbage til Grand Prix scenen med en stærk 2. plads
(Foto: Ferrari Media)

Nr. 3 - Lewis Hamilton, McLaren: "Mit løb blev afgjort på den første omgang hvor jeg blokerede i sving 4, kørte bredt og kom i en dårlig placering bag Nico Rosberg... Vi er nødt til at få nogle opdateringer og vi skal have dem så hurtigt som muligt.

Nr. 4 - Sebastian Vettel, Red Bull: "Det var en skam i dag. Det var en positiv weekend, udover problemet med udstødningen (teamet har senere rettet det til et ødelagt tændrør)... Det kostede os meget, men vi fik 12 vigtige point."


Vettel havde løbet under kontrol indtil et tændrør gav ham problemer med at holde farten
(Foto: Red Bull - Getty Images)

Nr. 5 - Nico Rosberg, Mercedes GP: "Jeg manglede fart på de bløde dæk i det første sting og kæmpede for at få fart. Lewis slog mig på strategien... Jeg kunne ikke helt hente Sebastian til sidst da jeg mistede greb da jeg kom tæt på ham."


Nico Rosberg slog sin holdkammerat - men ellers har Mercedes en del at indhente
(Foto: Mercedes GP)

Nr. 6 - Michael Schumacher, Mercedes GP: "Efter tre års fravær er jeg glad for at sige at jeg havde det sjovt i dag, især med den start på løbet som jeg fik. Jeg kan godt leve med en 6. plads... Sæsonen er lang."


Schumacher havde et noget anonymt comeback
(Foto: Mercedes GP)

Nr. 7 - Jenson Button, McLaren: "Jeg var lidt skuffet over den måde som vi pittede, fordi jeg nok passede lidt for godt på dækkene, fordi jeg på de sidste fem omgange af stintet var i stand til at hente Webber og Schumacher."

Nr. 8 - Mark Webber, Red Bull: "Det var ikke det mest spændende løb jeg har kørt, hvor jeg ikke har set andet end andres gearkasser, men verdensklassekørere laver sjældent fejl."


Af de fire største teams var Webber den største skuffelse
(Foto: Red Bull - Getty Images)

Nr. 9 - Vitantonio Liuzzi, Force India: "Vi nåede målet og scorede nogle point, hvilket er godt for mig selv og teamet."


Liuzzi var meget glad for sine point i årets første løb
(Foto: Force India F1)

Nr. 10 - Rubens Barrichello, Williams: "Det er godt at have fået et point, men helt ærligt: vi havde forventet at gøre det noget bedre da vi ankom hertil."


Barrichello fik point - men var alligevel skuffet
(Foto: Williams - LAT)

Nr. 11 - Robert Kubica, Renault: "På vej til grid'en var olieniveauet meget højt så vi tog noget af det ud på grid'en, men det så ud til at Webber havde samme problem efter sving 1: hans motor slugte olien og der var en masse røg lige foran mig. Jeg tror Sutil ikke bakkede af fordi han ikke kunne se noget og han ramte mig."

Nr. 12 - Adrian Sutil, Force India: "I det mindste gennemførte vi... Vi havde et godt løb til sidst og lærte meget om dækkene og hvordan raceren opfører sig til sidst i løbet."


Rod på første omgang ødelagde en del af Sutils løb
(Foto: Force India F1)

Nr. 13 - Jaime Alguersuari, Toro Rosso: "Der er stadig meget at forbedre, både for mig selv og teamet, da vi skal være med i kampen om points."


Alguersuari var bedst hos Toro Rosso - men de har langt op til pointene
(Foto: Toro Rosso - Getty Images)

Nr. 14 - Nico Hülkenberg, Williams: "Det var en hård og svær debut for mig i dag."


Hülkenberg fik en omtumlet debut - og der skal forventes mere af den unge tysker
(Foto: Williams - LAT)

Nr. 15 - Heikki Kovalainen, Lotus: "At få begge racere i mål er en stor præstation. Min racer havde ikke et eneste problem... Alle i teamet kan være glade, men nu er bryllupsrejsen slut og nu starter det hårde arbejde i at få bedre resultater."


Kovalainen blev bedste kører af de nye teams - og det giver håneretten til Fernandes over Virgin-teamet
(Foto: Lotus Racing)

Nr. 16 - Sebastien Buemi, Toro Rosso: "Jeg ved ikke hvad der skete i starten men jeg fik en masse hjulspin så jeg kom ikke godt afsted og alle kørte forbi mig."


Årets første løb for Buemi var ikke imponerende
(Foto: Toro Rosso - Getty Images)

Nr. 17 - Jarno Trulli, Lotus: "Jeg er glad og stolt af teamet fordi de mål vi har sat i de sidste seks måneder er nået, og en dag så vil Lotus vinde, og jeg håber at være der når det sker."


Trulli havde nogle problemer med sin racer, men gennemførte for Lotus
(Foto: Lotus Racing)

Udgået - Pedro de la Rosa, Sauber: "Jeg blev kaldt ind til pitten på 29. omgang på grund af et hydraulikproblem."

Udgået - Bruno Senna, Hispania: "Der var en vibration i bagenden af raceren og så stoppede raceren pludselig. Det skal vi have undersøgt."


Senna fik testet raceren mere af - men Hispania er langt efter de øvrige
(Foto: Hispania Racing)

Udgået - Timo Glock, Virgin: "Først mistede jeg tredje gear og måtte køre rundt uden. Så manglede femte gear og det var umuligt at fortsætte."

Udgået - Vitaly Petrov, Renault: "Jeg kørte for bredt over kantstenen i sving 12 og det så ud til at have ødelagt det højre ophæng."

Udgået - Kamui Kobayashi, Sauber: "Det blev desværre et kort løb for mig da jeg på 12. omgang mistede servostyringen og derfra ikke kunne skifte gear på grund af et hydraulisk problem."

Udgået - Lucas di Grassi, Virgin: "Efter et par få omgange måtte jeg trække ud i sving 9 og mit løb var slut inden det egentlig var begyndt."

Udgået - Karun Chandhok, Hispania: "Undskyld - det var min femte omgang på banen. Jeg ramte et bump på banen og det er ikke meget erfaring jeg havde med den del af banen da jeg kun har kørt fire omgange der!"


Chandhok fik en meget spag debut - men mangler stadig at få lov til at køre
(Foto: Hispania Racing)

Benji


Læs mere om:
  • 14/03/10 - Sakhir - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde