Formel 1   01/02/10

Williams teamet tegner kontrakt med testkører
Williams teamet meddelte lørdag at man har tegnet kontrakt med en ny test- og reservekører. Efter at Nico Hülkenberg er blevet fast Grand Prix kører, skulle man finde en afløser for tyskeren. Valget er faldet på et ungt finsk talent, Valtteri Bottas, som har en lang række fornemme resultater med sig i rygsækken fra gokart, Formel Renault og Formel 3. Nu er han så blevet indlemmet i Williams teamet.

Williams teamet har tilsyneladende fundet et ung talent som har fremtiden foran sig. Valtteri Bottas startede i en alder af 6 år, og har blandt andet vundet WSK International Series Formula A, finsk Formula A and finsk ICA. Herefter tog han i 2007 springet til Formel Renault og i 2008 vandt han både Eurocuppen og NEC mesterskaberne med ikke mindre end 17 sejre og 22 podiumplaceringer i 28 starter.

Successen forsatte i 2009 hvor han skiftede til Formel 3 Euroserien hos ART teamet hvor han blev den bedst placerede rookie med 6 andenpladser og 2 poles. Desuden vandt han Formel 3 Master i 2009.

Udover de opgaver som Valtteri Bottas har for Williams teamet, skal han forsætte med at køre i Formel 3 Euroserien. Håbet er her at gøre det endnu bedre end i 2009. Valtteri Bottas har for øvrigt Mika Hakkinen med i gruppen omkring sit management.

Dons


Læs mere om:
  • Valtteri Bottas
  • ART Grand Prix
  • Williams F1 Team

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk