Formel 1   10/01/10

Legendens søn vil tilbage
Jacques Villeneuve har ikke glemt hvor han og hans far gjorde deres navne kendte. Den 38-årige canadier arbejder således hårdt på at vende karrieren 180 grader, og vende tilbage til den sport der kostede hans far, Gilles livet, men gav Jacques den ultimative pris i form af verdensmesterskabet i 1997.

Han er mest kendt for at skabe overskrifter i alverdens medier, for både at være søn af, nok en af de mest legendariske racerkørere nogensinde, Ferrari køreren Gilles Villeneuve, men også for sin spektakulære kørestil.

Jacques Villenueve har af mange været savnet i Formel 1 de seneste par sæsoner. Men nu ser det ud til, at der er en mulighed for at den 38-årige tidligere Williams, BAR, Renault og BMW-Sauber kører måske vender tilbage til Formel 1 feltet.

Villenueve har siden efteråret arbejdet hårdt bag i kulissen for, at sikre sig et sæde i 2010 feltet. Indtil videre har hans indsats endnu ikke båret frugt, men Villeneuve har ikke opgivet drømmen om Formel 1;

”Jeg arbejder i øjeblikket meget hårdt på at vende tilbage til Formel 1. Faktisk er Formel 1 det eneste jeg har i kikkerten med hensyn til 2010 sæsonen, jeg er ikke interesseret i at køre i en anden serie”, fortæller Villeneuve der, udover sit Formel 1 verdensmesterskab og dertilhørende 11 Grand Prix sejre, også kan skrive 1995 CART mester på sit CV.

Villeneuve sagde farvel og tak til Formel 1 cirkusset i fangesandet på Hockenheim i 2006, siden da har den tidligere top kører ikke rigtigt leveret varen i de serier han har deltaget i.
Det er ellers blevet til et par taxi-sæsoner for Villeneuve, der foruden at fortælle pressen hvor meget bedre end Schumacher han i virkeligheden er, har prøvet kræfter i alt lige fra NASCAR, Le Mans med Peugeot til standardvogne.

Om det er hans tidligere ærkerival tyske Michael Schumacher’s meget publicerede comeback til Formel 1, der endnu engang har givet Villeneuve blod på tanden vides ikke, men drømmen om mere Formel 1 ære har i hvert fald bidt sig fast.

Der er i øjeblikket ledige sæder tilbage hos; Sauber, USF1, Campos Meta 1 og Renault, hvilket af disse teams Villeneuve er i forhandlinger med, vil han dog ikke kommentere på.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Jacques Villeneuve
  • BMW Sauber F1 Team
  • Hispania Racing
  • Renault F1
  • USGPE

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde