Le Mans   22/12/09

Aston Martin springer et år over
Le MansAston Martin fabriksteamet der i denne sæson vandt Le Mans Series mesterskabet i LMP1 klassen, samt hjemkørte et 4. plads i 24-timers løbet på Le Mans, vælger sandsynligvis helt at springe 2010 sæsonen over, for i stedet at koncentrere sig om forberedelserne til 2011 sæsonen.
Men det betyder ikke, at der slet ingen Aston Martin racere kommer i Le Mans Series mesterskabet eller til 24-timers løbet på Le Mans.

I forbindelse med 2011 planerne og den nye racer til den sæson oplyste Aston Martin Racing's teamchef David Richards at teamet nu fuldstændig ville koncentrere sig om opbygningen af den ny racer, samt på at forberede sig til dens debut i 2011.

Der går dog allerede ny rygter om, at muligheden for at Aston Martin Racing alligevel indsætter en enkelt racer i 24-timers løbet på Le Mans i 2010 er tilstede.
Om det bliver med kører trioen fra i år - Stefan Mücke, Tomas Enge og Jan Charouz - vides ikke.


Dette syn kommer man ikke til at opleve på Le Mans i 2010.
(Foto: Aston Martin Racing)

Helt sikkert er det dog at det tidligere Courage team Signature-Plus har købet en Aston Martin LMP1 racer, som de vil indsætte i både Le Mans Series mesterskabet samt i 24-timers løbet på Le Mans.

Signature-Plus kørte i år med en Courage-ORECA med Judd motor, som med kørerne Pierre Ragues, Franck Mailleux og Didier Andre sluttede på 11. pladsen i 24-timers løbet på Le Mans.

Det er allerede nu besluttet at Pierre Ragues og Franck Mailleux fortsætter i Signature-Plus teamet, hvor de skal deltage i hele Le Mans Series mesterskabet, og sammen med en tredje kører også skal deltage i 24-timers løbet på Le Mans.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Didier Andre
  • Franck Mailleux
  • Jan Charouz
  • Pierre Ragues
  • Stefan Mücke
  • Tomas Enge
  • Aston Martin Racing
  • Signature-Plus
  • Le Mans
  • 12/06/10 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk