WTCC   22/12/09

Chevrolet i gang med 2010 forberedelserne
Det er kun omkring en månedstid siden at dette års World Touring Car Championship sluttede, men allerede nu er der gang i forberedelserne til 2010 sæsonen, i alle tilfælde hos Ray Mallock Ltd. der driver Chevrolet's indsats i klassen.
De første testdage er netop overstået, og to nye testsessions er planlagt i januar, sammen med en enkelt i februar.

Den 17. og 18. december testede teamet på Jerez banen i syd Spanien, her var det Alain Menu der sad ved rattet i Chevrolet Cruze raceren.
Formålet med testen var videreudvikling af Cruze racere, der i 2010 går ind i sin anden sæson i World Touring Car Championship. Desværre blev testen præget af regn begge dage.


(Foto: Chevrolet WTCC Racing)

Den 11. og 12. januar 2010 kører Ray Mallock Ltd. og Chevrolet teamet deres næste test, det bliver på Valencia banen i Spanien, og denne test følges af to dages test på Portimão/Algarve banen i Portugal den 20. og 21. januar.
I forbindelse med testen den 11. og 12. januar får teamets nye kører Yvan Muller sin Chevrolet debut, den tidligere SEAT kører skal her teste sammen med Robert Huff.

I februar måned tester Chevrolet kørerne igen, det bliver den 17. og 18. hvor det igen går løs på Valencia banen.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Alain Menu
  • Robert Huff
  • Yvan Muller
  • Chevrolet
  • Jerez
  • Portimão
  • Valencia - Ricardo Tormo

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk