Formel 3   22/11/09

Macaus GP - Spænding for alle pengene
Kamp til stregen i årets løb
Ganske som forventet og vanen tro, blev dette års F3 løb i Macau, en herredyst med kamp, spænding og dramatik gennem hele løbet.
Når alle topkørerne, fra de forskellige mesterskaber mødes til sæsonens mest attraktive og vigtigste løb, så forventes der en meget høj standard og disse forventninger blev godt og grundigt opfyldt.

Efter gårsdagens, super spændende kvalifikations løb, var alle spændte på om Vernay kunne gentage sin (måske for nogle) lidt overraskkende sejr og med sin udgangsposition på ”pole” havde han et forholdsvist godt udgangspunkt.
Da de røde lamper slukkede, begyndte dagens overraskelser dog, fra en startposition som nummer tre, lavede Italieneren Edoardo Mortara en drømmestart og skød frem til førstepladsen, foran Ericsson og Vernay, uheldigvis for Mortara så valgte den australske kører Daniel Ricciardo få sekunder senere at ”parkere” sin Carling Motorsport racer i betonvæggen under nedbremsningen til Solitude Esses, dette startede en kædereaktion hvor flere biler påkørte den forulykket bil og dermed spærrede banen, mere eller mindre delvist, hvilket betød at løbet måtte stoppes, så banens officials, kunne få ryddet op i vragstumperne fra de 8 involveret biler!!


Vernay, kæmpede hårdt, men blev slået til sidst
(Foto: f3-euroseries)

Da banen atter var klar til aktion, var det endnu engang Mortara som trak det lange strå og kom bedst fra start, men denne gang var konkurrenterne lidt mere vågne og Vernay ”slipstreamed” forbi under nedbremsningen til Lisboa svinget, denne manøvre affødte en duel om placeringen over de næste omgange, hvor begge kører, kæmpede efter alle kunstens regler, men Vernay havde hele tiden overskuddet til at beholde sin føring, da Mortara ikke kunne komme tæt nok på i det sidste sving før langsiden så han kunne lave en ”slipstream” manøvre for enden af denne. Desværre for Vernay, så vokser træerne ikke ind i himlen og på vej ud af hårnålesvinget Melco, så laver han på 11 omgang en fejl, denne lille ubetydelige fejl var dog nok til at Mortara kunne komme helt op under Vernay´s bagvinge og under nedbremsningen til Lisboa på 12 omgang kunne han således stille og roligt glide forbi Vernay og dermed overtage førstepladsen, efter overhalingen øgede Mortara stille og roligt forspringet ned til Vernay som havde brugt sine dæk op i sit forsøg på at bevare føringen.


Vernay måtte "nøjes" med en andenplads i årets Macau Grand Prix
(Foto: f3-euroseries)

”Det føles helt utroligt, der gik så mange tanker gennem mit hoved. Jeg har haft en meget svær sæson, så denne sejr er så uvirkelig i øjeblikket, men jeg er bare så stolt over den” udtalte Mortara efter sin flotte sejr.


Mortara på vej mod sin fornemme sejr
(Foto: f3-euroseries)

Englænderen Sam Bird sluttede på en fornem tredje plads, mens en af løbets vel nok største favoritter, svenskeren Marcus Ericsson måtte affinde sig med en fjerde plads.


Et "stemningsfoto" af banen
(Foto: f3-euroseries)

Løbsresultat:
Pl. Kører  Team  Mærke Tid Omg,
1 Edoardo Mortara  Signature-Plus  Dallara-VW  53:07,769 15
2 Jean-Karl Vernay  Signature-Plus  Dallara-VW  +0:01,146 15
3 Sam Bird  ART Grand Prix  Dallara-Mercedes  +0:10,982 15
4 Marcus Ericsson  TOM'S  Dallara-Toyota  +0:14,988 15
5 Valtteri Bottas  ART Grand Prix  Dallara-Mercedes  +0:19,188 15
6 Takuto Iguchi  TOM'S  Dallara-Toyota  +0:21,406 15
7 Renger van der Zande Double R  Dallara-Mercedes  +0:22,059 15
8 Mika Maki  Hitech  Dallara-VW  +0:29,005 15
9 Yuji Kunimoto  Now  Dallara-Toyota  +0:33,348 15
10 Jules Bianchi  ART Grand Prix  Dallara-Mercedes  +0:35,761 15
11 Victor Garcia  Fortec  Dallara-Mercedes  +0:46,923 15
12 Carlos Huertas  Manor Motorsport  Dallara-Mercedes  +0:47,111 15
13 Laurens Vanthoor  Signature-Plus  Dallara-VW  +0:48,036 15
14 Kouki Saga  La Beausset  Dallara-Toyota  +0:54,965 15
15 Stef Dusseldorp  Kolles & Heinz  Dallara-VW  +1:05,637 15
16 Henry Arundel  Carlin Motorsport  Dallara-VW  +1:10,699 15
17 Roberto Merhi  Manor Motorsport  Dallara-Mercedes  -1 omg. 14
18 Alexander Sims  Double R  Dallara-Mercedes  -1 omg. 14
19 Kei Cozzolino  Toda  Dallara-Honda  DNF 10
20 Alexandre Imperatori Kolles & Heinz  Dallara-VW  DNF 3
21 Daniel Zampieri  Prema Powerteam  Dallara-Mercedes  DNF 0
22 Michael Ho  Manor Motorsport  Dallara-Mercedes  DNF 0
23 Stefano Coletti  Prema Powerteam  Dallara-Mercedes  DNF 0
24 Max Chilton  Carlin Motorsport  Dallara-VW  DNF 0
25 Jake Rosenzweig  Fortec  Dallara-Mercedes  DNF 0
26 Brendon Hartley  Carlin Motorsport  Dallara-VW  DNF 0
27 Daniel McKenzie  Fortec  Dallara-Mercedes  DNF 0
28 Daniel Ricciardo  Carlin Motorsport  Dallara-VW  DNF 0

K.D.


Læs mere om:
  • Macau
  • 22/11/09 - Macau - Formel 3

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde