Formel 3   21/11/09

Macaus GP - Sejr til Vernay
Jean-Karl Vernay tog en dominerende sejr I kvalifikations løbet, efter et løb som hele 2 gange måtte afbrydes da man valgte at indsætte safety car på grund af afkørsler. Vernay der startede på en anden plads, valgte det helt rigtige tidspunkt at slippe koblingen på sin racer da de røde lamper slukkede og skød frem til en førsteplads.

Denne førsteplads blev dog meget hurtigt vekslet til en andenplads da Ericsson ”slipstreamed” forbi ham i nedbremsningen til Lisboa svinget.
Løbet blev nu neutraliseret da løbsledelsen måtte indsætte safety car på grund af Jake Rosenzweig som kørte af banen i voldsom stil i Mandarin svinget. Da løbet igen blev frigivet på fjerde omgang, benyttede Vernay sig af muligheden og dykkede indenom Ericsson under nedbremsningen til Lisboa svinget og hermed var løbet på sin vis afgjort, da Vernay nu trak fra sine konkurrenter og åbnede et stort forspring.


Vernay i flot stil
(Foto: f3-euroseries)

Der blev dog brug for safety car endnu engang, på løbets sidste omgange da Wayne Boyd kørte af banen i en solo ulykke i Manderin svinget, det tog banens marshalls flere omgange at få bilen fjernet, og da disse omgange bliver kørt under gult flag så kunne Vernay stille og roligt cruise mod sin sikre sejr.
”Bilen kørte perfekt og motoren er utrolig hurtig så jeg havde absolut ikke brug for at tage nogle chancer” udtalte Vernay efter løbet.
på andenpladsen kom Ericsson tæt forfulgt af Mortara og finnen Bottas.


En hurtig franskmand
(Foto: f3-euroseries)

K.D.


Læs mere om:
  • Macau
  • 22/11/09 - Macau - Formel 3

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde