International Formula Master   19/11/09

Ung franskmand på vej
Yann Zimmer kan være et af fremtidens navne der skal holdes øje med. Den 19-årige kører fik med støtte fra Alain Menu og Chevorolet en test i en Formula Master-racer. Testen fandt sted på Misano.

Alain Menu, der slår sine folder som i WTCC og er blandt en af verdens bedste touringcar kørere, har længe haft et godt øje til Zimmers talent og derfor har han fået et par tests i stand. "Jeg har kendt Yann siden han var helt lille og jeg kan sige at han er en talentfuld, fokuseret og meget professionel ung kører," lyder det fra Alain Menu. Eftersom han ikke har voldsom meget økonomisk opbakning har Menu været indeover og fået skaffet ham en test. "Hvis der er nogen måde hvormed jeg kan støtte ham, så vil jeg gøre det, fordi jeg virkelig tror på hans potentiale og at han fortjener en chance i motorsport."

Den unge kører var da også selv meget godt tilfreds med at have fået lov at prøve kræfter med den stærke Formula Master-racer. "Det er den største og mest kraftfulde racer jeg har kørt indtil videre og erfaringen vil være meget brugbar i planlægningen af min karriere," siger Yann Zimmer.

Den schweizisk-franske kører mødte Alain Menu i forbindelse med en række gokart løb hvor Menus søn, Maxime deltager. "Siden da har han været en slags uofficiel træner og jeg er stolt over at kunne trække på hans støtte og råd," siger en taknemmelig Zimmer.

Fremtiden må vise om det bliver hans navn vi skal se helt fremme i motorsportens topklasser.

Benji


Læs mere om:
  • Alain Menu
  • Yann Zimmer

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk