Formel 1   17/11/09

Button klar til McLaren
Nu skulle det være mere eller mindre sikkert - den forsvarende verdensmester Jenson Button skifter i 2010 til McLaren. Det mener flere aviser i England, og at der indenfor kort tid vil blive annonceret at briten kører tre år for McLaren.

Dermed ser det ud til at der bliver en ren engelsk besætning hos McLaren mens der i det nye Mercedes GP alene er tyske kørere. Nico Rosberg har det ene sæde mere eller mindre sikkert mens der er samtaler om at få Nick Heidfeld ind som den anden kører. Det menes at Button har underskrevet en aftale for de kommende tre år, og at lønnen skulle have fået et nyk op, så han de kommende år får 6 millioner pund for sin indsats. Det er dog stadig et godt stykke fra den løn som Lewis Hamilton hæver hos McLaren.

Det er i hvert fald lidt af en opgave for Button at komme til et team der i den grad nu er bygget op omkring Lewis Hamilton. Omvendt er det også her han kan bevise at VM-titlen i 2009 ikke blot var et tilfælde, men at han virkelig har det der skal til. Stemplet om værdien af hans titel kan vi give efter 2010-sæsonen.

Andre kilder håber dog at Button fortsætter hos Brawn GP, eller det der nu kommer til at hedde Mercedes GP. Dels vil det give ham mere ro omkring sig selv og sin position. Ikke mindst internt i teamet hvor mekanikerne kender ham, og derfor vil gøre alt for at støtte op om Button.

Der mangler selvsagt en officiel udmelding, men nu svinger rygterne nok mere til at det bliver McLaren der har Button i stalden i 2010.

Benji


Læs mere om:
  • Jenson Button
  • McLaren Formula 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde