WTCC   21/11/09

Macaus GP - tidligere vindere
- samt lidt om de danske deltagere
I forbindelse med Macaus Grand Prix har der været kørt standardvogns race siden 1972 under navnet 'Guia Race', siden 2005 har standardvognene været repræsenteret af World Touring Car Championship klassen under navnet 'FIA WTCC - Guia Race of Macau' og det er også denne klasse der køres i år.
Løbene i Macau er sæsonens to sidste løb, det er også her at FIA World Touring Car Championship skal afgøres, og flere kørere har mulighed for at hjemtage mesterskabet

Nu her i WTCC tiden består kørslerne under Macaus Grand Prix af to sprintløb, mens det under 'Guia Race' perioden var et langdistanceløb, således var vindertiden det første år (1972) på 3:11:15,94 kørt af John McDonald i en Austin Mini Cooper S.
Til sammenligning var den hurtigste vindertid sidste år på 0:23:10,203, kørt af Alain Menu i sin Chevrolet Lacetti i det første af de to løb i 2008.

Danmark har indtil i år været repræsenteret tre gange i forbindelse med standardvogns race ved Macaus Grand Prix i 'Guia Race' tiden.

  • Første gang var i 1991 hvor Kurt Thiim stillede op i en Mercedes Benz W 250, han kørte sig her til Danmarks hidtil bedste standardvogns resultat på den krævende gadebane - en 2. plads.

  • Anden gang var i 1994, her var det Tom Kristensen der prøvede lykken i en Toyota Corona, også han sluttede på podiet - på 3. pladsen.
    Året forinden havde Tom Kristensen deltaget i Formel 3 klassen i Macau, hvor det blev til en 2. plads i en Toms 033F Toyota.

  • Den tredje dansker der deltog i Macaus Grand Prix var Jan Magnussen, det var under 'FIA WTCC - Guia Race of Macau' i 2006, hvor han i begge løbene måtte udgå på 1. omgang efter at være blevet påkørt.
    Jan Magnussen deltog i 1994 i Formel 3 klassen ved Macaus GP, her kørte han sig til en 3. plads i en Dallara F394 Honda.

  • I år bliver den tidligere rally og DTC kører Kristian Poulsen den fjerde danske deltager i Macaus GP, han stiller op i en BMW 320si fra Engstler teamet.
Der bliver lidt at leve op til for Kristian Poulsen, da Danmark jo nærmest har været forvænt med podieplaceringer, og i denne forbindelse bør det nævnes at John Nielsen var den første, og hidtil eneste, danske kører der har vundet et WTCC/Formel 3 løb i Macaus gader, det skete i Formel 3 klassen i 1984, mens han kørte i en Ralt RT3 VW.

Tidligere WTCC vindere i Macau, samt de danske deltagere:
År Race Pl. # Kører Mærke Tid
1991 1 1 6 Emanuelle Pirro BMW M3 1:17;15,29
2 11 Kurt Thiim Mercedes W 250 1:17:17,04
3 9 Claus Ludwick Mercedes W 250 1:17:39,61
1994 1 1 1 Joachim Winkelhock BMW 318is 1:23:10,93
2 2 Steve Soper BMW 318is 1:23:48,03
3 36 Tom Kristensen Toyota Corona 1:24:06,99
2005 1 1 7 Augusto Farfus Jr. Alfa Romeo 156 42:11,373
  2 1 Andy Priaulx BMW 320i 42:11,869
  3 8 Rickard Rydell SEAT Leon 42:13,071
2005 2 1 41 Duncan Huisman BMW 320i 37:51,579
  2 1 Andy Priaulx BMW 320i 37:51,836
  3 23 Alain Menu Chevrolet Lacetti 37:52,832
2006 1 1 1 Andy Priaulx BMW 320si 23:44,490
  2 41 Duncan Huisman BMW 320si 23:45,510
  3 12 Yvan Muller SEAT Leon 23:45,875
24 40 Jan Magnussen BMW 320si DNF
2006 2 1 42 Jörg Müller BMW 320si 36:01,074
  2 12 Yvan Muller SEAT Leon 36:03,176
  3 20 Tom Coronel SEAT Leon 36:03,771
19 40 Jan Magnussen BMW 320si DNF
2007 1 1 8 Alain Menu Chevorlet Lacetti 23:10,276
  2 11 Gabriele Tarquini Seat León TDI 23:12,950
  3 6 Robert Huff Chevrolet Lacetti 23:14,694
2007 2 1 1 Andy Priaulx BMW 320si 23:10,276
  2 7 Nicola Larini Chevrolet Lacetti 23:12,950
  3 16 James Thompson Alfa Romeo 156 23:14,694
2008 1 1 8 Alain Menu Chevrolet Lacetti 23:10,203
  2 1 Andy Priaulx BMW 320 23:10,726
  3 12 Yvan Muller SEAT Leon 23:18,784
2008 2 1 7 Robert Huff Chevrolet Lacetti 23:23,216
  2 1 Andy Priaulx BMW 320 si 23:30,469
  3 12 Yvan Muller SEAT León 2.0 TDI 23:31,173

Ser vi frem mod dette års løb i 'FIA WTCC - Guia Race of Macau', og sammenholder deltagerlisten med de tidligere top 3 resultater fra Macau, ser resultatet således ud:

  • BMW 320si køreren Andy Priaulx er helt klart den der har været på podiet flest gange, det er blevet til 6 besøg hvoraf de to af dem har været på 1. pladsen.
  • På '2. pladsen' kommer Yvan Muller der kører SEAT Leon TDI med 4 podieplaceringer, han har kørt sig til en 2. plads samt tre 3. pladser.
  • Den næste på listen er Alain Menu med 3 podieplaceringer, to 1. pladser og en 3. plads, alle hentet hjem i en Chevrolet Lacetti.
Ud fra ovenstående skulle man måske tro at Andy Priaulx kunne have en lille fordel til morgendagens to løb, men ser vi på WTCC sæsonen 2009, ser det hele meget anderledes ud.
Her fører Gabriele Tarquini med 2 point mere end mærke kollegaen Yvan Muller fra SEAT Leon lejren, de to har scoret henholdsvis 115 og 113 point indtil nu, Tarquini har tre 1. pladser mens Muller på 2. pladsen har fire 1. pladser.
Også BMW køreren Augusto Farfus Jr. der ligger på 3. pladsen (102 point) i mesterskabet har kørt sig til fire 1. pladser i år. Først 'nede' på 4. pladsen (84 point) kommer Andy Priaulx, der i år har to 1. pladser på scoringstavlen.

Da der maksimalt kan scores 20 point under Macaus Grand Prix, 10 point for sejren i hvert af løbene, er det reelt kun Gabriele Tarquini, Yvan Muller og Augusto Farfus Jr. der kan vinde mesterskabet, og specielt for sidstnævnte gælder at det næsten kræver at de to foranliggende kørere i mesterskabet har et par meget uheldige løb.
Mest sandsynligt er det at kampen om at kunne kalder sig WTCC verdensmester kommer til at stå mellem Gabriele Tarquini og Yvan Muller.

  • Gabriele Tarquini har været med i klassen siden 2002, den gang klassen hed FIA European Touring Car Championship, han vandt mesterskabet i 2003, sluttede på 3. og 2. pladserne i 2004 samt 2008, og han har ialt 22 sejre med sig i bagagen.
  • Yvan Muller har deltaget i WTCC mesterskabet siden 2006, og han vandt mesterskabet i 2008, og scorede en 2. plads i 2007. Han har indtil nu kørt sig til 8 sejre i klassen.

Englænderen James Thompson som vi kender fra den hjemlige DTC serie, hvor han har kørt for Hartmann Honda Racing, stiller op i Macau for Lada teamet, også han har tidligere været på podiet, i 2007 kørte han sig til en 3. plads i en Alfa Romeo 156.
Thompson har deltaget i ETCC og WTCC siden 2003 og han har indtil nu kørt sig til seks 1. pladser, og hans bedste placering i WTCC sammenhæng var i 2007 hvor han sluttede på 3. pladsen i mesterskabet.

Update:

De frie træninger:
Nu hvor der både er kørt en testsession, samt de to frie træninger, ser styrkeforholdet i toppen således ud:

  • BMW køreren Augusto Farfus Jr. var hurtigst i både torsdagens testsession samt den første fri træning.
    I den anden fri træning sluttede han på 4. pladsen.
  • Yvan Muller kørte sin SEAT ind på 5. pladsen i torsdags, og samme placering i gårsdagens første fri træning, mens det 'kun' blev til en 8. plads i den anden.
  • Den anden SEAT kører med mesterskabs chancer Gabriele Tarquini der i øjeblikket fører mesterskabet, ham placerede sig på 7. pladsen i testsessionen.
    I de to frie træninger kørte han sig ind på 6. og 10. pladserne.

Så gør man status her, peger kortene i øjeblikket i retning af Augusto Farfus Jr.

Kvalifikationen:
Første runde i kvalifikationen tegnede rigtig godt for Gabriele Tarquini der sluttede på 1. pladsen, mens Yvan Muller og Augusto Farfus Jr. 'kun' var på 3. og 6. pladserne.
Tidsforskellen fra Tarquini ned til Muller og Farfus var her på henholdsvis 0,091 og 0,355 sekund.

I anden kvalifikationsrunde kørte både Gabriele Tarquini og Yvan Muller i autoværnet, efter at de havde ramt et oliesport fra James Thompsons Lada, uheldigvis for dem begge betød det at de ikke kunne køre videre, samt at de slet ikke fik sat en tid!
Augusto Farfun Jr. fik dog sat en tid, så han skal starte fra 6. pladsen i det første af søndagens løb.
Katastrofen er dog ikke så stor for Tarquini og Muller, der det kun var top 10 kørerne der var med i anden kvalifikationsrunde, og da Alain Menu og Rickard Rydell kørte endnu mindre end dem, betyder det at de skal starte fra 7. og 8. pladserne.
Spændingen i mesterskabet er derfor intakt!

De to løb køres i morgen søndag, med start henholdsvis klokken 05:05 og 06:25 dansk tid.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Alain Menu
  • Andy Priaulx
  • Augusto Farfus Jr.
  • Gabriele Tarquini
  • James Thompson
  • Jan Magnussen
  • John Elgaard Nielsen
  • Kristian Poulsen
  • Kurt Thiim
  • Tom Kristensen
  • Yvan Muller
  • Macau
  • 22/11/09 - Macau - WTCC - FIA VM
  • 56th Macau Grand Prix - tidsplan
  • Macaus GP - deltagerliste
  • Macaus GP - succesballast

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk