ALMS GT2S   12/11/09

RSR Jaguar XKR GT2 i udvikling
RSR teamet med Paul Gentilozzi ved roret er i fuld gang med forberedelserne til 2010 sæsonen. Teamets nye bil fik debut ved ALMS løbet på Laguna Seca og siden har teamet arbejdet med at analysere data fra løbet. Det er dog ikke det eneste der bliver arbejdet med. Hele bilen skal evalueres for at gøre den endnu bedre. Første store mål er Sebring 12 timers løbet i marts måned.

Siden RSR teamet debuterede med teamets nye bil - Jaguar XKR GT2 - på Laguna Seca banen for godt en måned siden, har teamets teknikere og analytikere haft travlt med at evaluere på de opsamlede data. Målet er selvfølgelig at gøre bilen endnu bedre og endnu mere holdbar. Teamet arbejder da også med flere områder hvor man mener at man kan forbedre bilen.


Teamejer Paul Gentilozzi
(Foto: ALMS.com)

Et af stederne er motoren, som for så vidt er god nok, men man vil gerne kunne køre endnu hurtigere. Samtidigt bliver der arbejdet med holdbarheden som også skulle blive endnu bedre uden at bilen bliver langsommere. Der bliver i øjeblikket lavet adskillige tests i prøvebænken for at få afprøvet diverse ændringer.


Her er den - den nye RSR Jaguar XKR GT2
(Foto: ALMS.com)

Bilen bliver der selvfølgelig også arbejdet med. Aerodynamiske tests er et af hovedpunkterne, hvor nogen af Jaguars egne teknikere også er med ind over. Desuden vil man ultimo november køre en test på Sebring banen i Florida, for at få data ud af en banetest, for at se om ændringerne har bevirket en forbedring. Samtidigt kører man også en dæktest i samarbejde med Yokohama som er RSR teamets dækleverandør i 2010 sæsonen.


Her er den - den nye RSR Jaguar XKR GT2
(Foto: ALMS.com)

RSR teamet får dog en uges pause i starten af december hvor bilen skal udstilles på Yokohama standen ved LA Auto Show, men derefter går det løs med arbejdet igen. Man skal gerne være klar til den store vintertest på Sebring. Denne test bliver kørt i dagene 22 - 23 februar. Det bliver den sidste store og alvorlige test inden 12 timers løbet samme sted.

Dons


 
Reklamer

Peugeot Roskilde


Peugeot Holbæk