Langstreckenpokal   29/10/09

GRC Racing klar med én bil til VLN10
Efter forrige weekends totale nedtur med to havarerede biler til følge, har GRC Racing koncentreret kræfterne om at få BMW 120d Spano Rennsport Technik klar til sæsonafslutningen i den tyske langdistance-serie.

”Bortset fra det ene baghjulsophæng havde BMW'en kun overfladiske skrammer,” fortæller Teamchef Jan Kalmar. ”Det er derfor naturligt at det er den vi satser på i den kommende weekend. Vores Aston Martin er også ved at blive genopbygget, og det går helt efter planen. Bilen skal snart sendes afsted til Dubai, og inden da skal vi naturligvis have den gennemtestet.”


(Foto: GRC Racing)

BMW'en skal i årets sidste afdeling af VLN køres af trioen Harald Nordeng, HP Lieb og Claus Donnerstag. De to førstnævnte har tidligere kørt bilen på podiet, da de i den syvende afdeling af VLN i slutningen af august besatte tredjepladsen i dieselklassen. Claus er ny i teamet men har tidligere blandt andet deltaget i Copenhagen Historic Grand Prix i en Porsche.

”Som altid er målet at komme på podiet, og hvorfor ikke?” spørger Jan Kalmar. ”BMW'en har i denne sæson hentet pokaler i næsten hvert løb den har gennemført.”

VLN10 afvikles på Nürburgring Nordschleife lørdag den 31. oktober kl. 12.00. Træning og tidstagning finder sted sammen dag kl. 8.30.

GRC Racing
Peter Hindsgaul


Læs mere om:
  • Jan Kalmar
  • GRC Racing
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk