Formel Ford - DK   03/10/09

Godt resultat under vanskelige forhold
Strid blæst og øsende regnvejr kunne ikke stoppe de danske Formel Ford talenter, da der blev taget hul på den sidste løbsweekend på Jyllands-Ringen ved Silkeborg.

Og også for Mikkel C. Johansen og Copytec Racing var det mildest talt elendige vejr noget af en udfordring:
- Jeg har kun kørt løb i regn i Formel Ford en gang før, for over et år siden, så derfor var det ligesom at starte forfra, fortæller Mikkel.
– Vi havde lavet nogle få ændringer på bilen og var rigtig godt forberedte, men havde også i tankerne at jeg jo har en 3. plads inden for rækkevidde. Så vi satsede på det sikre i dagens tidtagning, hvilket var en god beslutning.


Mikkel på vej ud i regnen!
(Foto: Racing Promotion)

I gennem hele den 20 minutter lange kvalifikation forbedrede Mikkel sine tider, og da sessionen var forbi kunnet teamet konstatere at det blev til en startplacering fra anden række, som nummer 4.

- Alene på sidste omgang forbedrede Mikkel sin tid med ikke mindre end 8/10 sekund, så der er et stort potentiale i både bil og kører, fastslår teamchef Bjarne Rasmussen, - så vi er fortrøstningsfulde til søndagens løb, hvor vi håber på lidt bedre vejr!

Søndag byder på teampræsentation samt to heat, det første klokken 14.30


Læs mere om:
  • Mikkel C. Johansen
  • Copytec Racing
  • Jyllandsringen
  • 04/10/09 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk