Formel 1   06/09/09

Renault til høring hos FIA
Snød Renault sig til sejr i Singapore?
FIA har bedt Renault om at møde op til en høring i et ekstraordinært World Motor Sport Council. Det sker efter at der er blevet rejst fornyet tvivl om Renault direkte bad Nelson Piquet om at køre sig selv af for at sikre Fernando Alonso en overraskende sejr.

Allererede efter løbet i Singapore blev der rejst enkelte spørgsmål, eftersom timingen af Piquets exit i muren var perfekt for strategien for Fernando Alonso der også endte med vinde løbet. FIA har efter sigende fået et tip der har ført dem til at undersøge sagen yderligere. Det mest oplagte vil være at det er Nelson Piquet der har givet oplysningerne videre efter at han for nylig blev fyret.

I meldingen fra FIA er det blevet indikeret at det drejer sig om at Renault direkte har beordret Piquet til at køre af, hvilket er et klart brud på artikel 151c i det sportslige reglement. Det er snyd og direkte i mod sportens interesser. Om det fører til alvorlige sanktioner må tiden vise, men det er nok ikke noget FIA vil se med milde øjne på.

Renault har udsendt en meddelelse hvor de siger at de har modtaget FIAs indkaldelse, og at de inden høringen ikke vil kommentere mere på sagen. Bliver Alonso efterfølgende frataget sejren kan det give Nico Rosberg en mulig skrivebordssejr - den tyske Williams kører blev nummer 2 i løbet.

Benji


Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Nelson Piquet Jr.
  • Renault F1
  • Marina Bay Street Circuit
  • 28/09/08 - Marina Bay Street Circuit - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde