Danish Endurance Championship   16/08/09

Vellykket shake down for ww-racing
DEC - Danish Endurance ChampionshipEn flot sommereftermiddag på Sturup raceway var rammen om den sidste test af ww-racings trofaste Saxo inden det den 29. august er tid til at starte op efter sommerpausen.
En pause som ww-racing har brugt til at give raceren en grundig overhaling, hvor bl.a. gearkassen har været en tur i England, hvor Quaife fabrikkens teknikere har givet den et gennemgribende eftersyn.

Ud over gearkasseeftersynet og de generelle opgraderinger af bilen, har ww-racing iværksat en målrettet indsats for at bringe teamet i en endnu mere konkurrencedygtig stand.


(Foto: Ole Juhl Hansen)

På trods af, at der indtil nu står det maksimale antal point på kontoen, med to sejre i de to løb, der er kørt til nu, er teamet godt klar over, at konkurrencen bliver meget hård i de kommende løb.

Et af midlerne til at blive endnu mere konkurrencedygtig er naturligvis at nedbringe vægten af den køreklare racer. Det har ww-racing gjort ved at sende chaufførerne på kur. Det har indtil til nu resulteret i, at Bjørn Larsen har den interne føring med et vægttab på 15,5 kilo, hvilket naturligvis kan mærkes når det er de sidste marginaler, der tæller.

At racer og chauffører er klar vidnede tiderne på Sturup også om. Uden at køre i nærheden af grænserne, kørte Bjørn Larsen 1.10.30 og Werner Wounlund var kun et par tiendedele langsommere, hvilket formentlig skyldes en marginel vægtforskel mellem de to kørere.


(Foto: Ole Juhl Hansen)

ww-racing er således godt rustet til at kæmpe om endnu en førsteplads til samlingen.
Skulle det mod forventning ikke lykkes at løbe med endnu en topplacering, har teamet regnet ud, at den hidtidige pointhøst vil sikre, at ww-racing fortsat er i spidsen for DECs klasse 1, blot bilen kører en enkelt omgang inden for løbets sidste halve time.
Alle er dog indstillet på, at vi her kun taler teori.

Ole Juhl Hansen


Læs mere om:
  • Bjørn Larsen
  • Werner Wounlund
  • ww-racing
  • Ring Djursland
  • 29/08/09 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde