Formel BMW Euro   06/08/09

Dobbelt sejr til Michael Christensen
I forbindelse med det ungarske Grand Prix, blev der også kørt 2 heats i Formel BMW Euro klassen, og her var især den ene af de to danske deltagere dominerende. Michael Christensen tog sejren i begge heats og fører nu sammenlagt serien.

Det blev et sandt triumftog for Michael Christensen på Hungaroring. Lige fra starten stod danskerens navn øverst på resultatlisterne. Michael Christensen var således hurtigst i begge kvalifikationsrunder, ligesom han tog sejren i begge heats.

Sammenlagt fører han nu med 11 points ned til nr. 2 Felipe Nasr, som i begge weekendens heat placerede sig som nr. 2. Det er da også disse to kørere der suverænt har lagt sig i spidsen i Formel BMW Euro serien. Nr. 3 i serien er Robin Frijns med 175 points. Robin Frijns er rookie i klassen i år.

For den anden dansker i klassen, Mikkel Mac, blev det ikke nogen særlig god weekend. Han udgik efter 4 omgange i heat 1, mens han blev nr. 22 i heat 2.

Med 3 afdelinger eller 6 heats tilbage i serien i år, er der lagt op til en spændende duel mellem Michael Christensen og Felipe Masr om mesterskabet i Formel BMW Euro.

Helen Temple Rist
www.mkchristensen.dk


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Mücke Motorsport
  • Hungaroring
  • 26/07/09 - Hungaroring - Formel BMW Euro

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde