Special Saloon Car SP4   24/06/09

En god og en dårlig weekend for Peter Vesti
Peter Vesti har haft sit at kæmpe med i den her sæson. Bilen har drillet meget mere end hvad godt er, men trods det, skulle flere ændringer alligevel prøves af på Ring Djursland i forbindelse med Special Saloon Car Festival. Det blev en blandet fornøjelse.

Det var med visse forhåbninger at Peter Vesti og teamet stillede op til Special Saloon Car Festivalen på Ring Djursland i weekenden. Forhåbningerne gik blandt andet på at de ændringer man havde foretaget, skulle holde. Det lykkedes da også for nogen af ændringerne, mens andre ikke har vist sig holdbare.


Bilen kører rigtig godt nu, holdbarheden skal dog forbedres
(Foto: Motorsporten.dk)

De tre tidtagninger gik for så vidt udmærket. Her placerede Peter Vesti sig som henholdsvis nr. 10, nr. 10 og nr. 8 generelt og det så ud til at man kunne køre sig til endnu bedre placeringer, men sådan skulle det ikke gå.


Peter Vesti i aktion
(Foto: Motorsporten.dk)

Første heat gik for så vidt godt nok lige indtil en defekt op servostyringen satte en stopper for videre deltagelse i heatet. Peter Vesti måtte udgå kun 5 omgange før mål. Fejlen fik teamets mekanikere rettet så Peter Vesti kunne deltage i andet heat. Her kørte bilen rigtig godt. Men så gik det også galt her. Denne gang var det motoren der simpelthen satte sig. Det var så alvorligt at Peter Vesti ikke kunne køre det tredje heat.

For Peter Vesti og teamet er konklussionen nu efter en alvorlig evaluering, at skiftet til 2,5 L motoren med E85 brændstof ikke har været godt nok. Man har haft for mange problemer. Nu sker der det at man skiftet tilbage til "gamle" 3,0 L motor i resten af sæsonen. Der har simpelthen været for mange fejl løbende med 2,5 L motoren.


Ganske pæn hjulstørrelse på Peter Vestis bil
(Foto: Motorsporten.dk)

Det positive er at man med opbygningen af den nye bil har fået en bil der styrer og bremser ganske fremragende. Bilen kører også rigtig hurtigt - dog med hensyntagen til 2,5 L motoren der ikke har levet op til de forventninger der var stillet. Peter Vesti oplyser at udover skiftet til den "gamle" 3,0 L motor også bygger inderskærmene om. Man har et lille problem med at den hjulstørrelse man anvender og som fungerer rigtig godt, ikke rigtig kan være i hjulkasserne i alle situationer.
Der er nu ca. halvanden måneds ferie og pause inden det igen går løs, så til den tid forventer Peter Vesti at have en bil der kan holde hele vejen igennem.

Dons


Læs mere om:
  • Peter Vesti
  • Ring Djursland
  • 21/06/09 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk