Go Kart   16/06/09

Møller Madsen i verdensklasse
Den danske fabrikskører for Energy Corse, Nicolaj Møller Madsen viste i denne weekend endnu engang store takter. Denne gang i verdens hårdeste gokartserie WSK, som blev kørt på den kendte bane Genk, i Belgien.
Teamet og Nicolaj startede ugen med at have lidt problemer i de første træninger, det betød at teamet havde utrolig meget at arbejde med på gokarten. Det hårde arbejde betalte sig, og allerede i fredagens sidste træninger kunne Nicolaj ligge stabilt i top fem.

I en lidt problemfyldt tidtagning, blev den unge fynbo 4’er i sin gruppe, og nummer 15 generelt. Det betød en startplacering som nummer seks i alle heats. Efter lidt skubberi, og en tur ud i det løse sand var Nicolaj igen med i toppen af det hårde felt, og vandt sidste kvalifikations heat.

Efter et utrolig flot avancement skulle Nicolaj starte fra startplacering nummer to i pre-finalen, og pludselig så det vanskeligt ud, da regnen pludselig falder over banen. Nicolaj tog dog starten i pre-finalen, men desværre måtte han se sig kørt af, af en konkurrent, og blive passeret af engelske Ben Cooper og en belgier. Han holdte dog fast i feltet, og sluttede pre-finalen af på en flot tredjeplads.

I finalen startede det unge talent fra en startplacering som nummer tre, og efter diverse vanskeligheder i form af at banen tørrede op, holde Nicolaj en helt suveræn tredjeplads hjem.


(Foto: Carpy.nl /Janni Storm)

"Jeg er så glad for den her podieplads. Det var virkelig ikke et nemt løb, jeg synes virkelig jeg har formået at vise at jeg kan køre rigtig stærkt. Det er så fedt at få en podieplads i verdens hårdeste gokartserie," fortæller en glad Nicolaj Møller Madsen.

Nicolaj er nu taget til Danmark, hvor han lader op til Viking Trophy, som køres i Thy i næste weekend den 20. - 21. juni. Hele det store Energy fabriksteam vil også være at se til Viking Trophy-løbet i Thy.

Der skal lyde stor tak til hele teamet, og alle folk omkring Nicolaj.

Janni Storm


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk