Formel Ford   15/06/09

Succes for Fluid Motorsport på Zandvoort
- i race 1
Den mesterskabsførende Dennis Lind udbyggede sin føring i kampen om Danmarksmesterskabet for Formel Ford, da han i dag krydsede målstregen som bedste dansker, i det 21 mand store felt.

Dennis Lind havde ikke dagens bedste udgangspunkt, da han startede løbet nede fra 9. position. Dennis kørte dog et klogt løb, analyserede hele tiden sine konkurrenter, og udnyttede enhver chance der bød sig. Dette resulterede i, at den unge dansker sluttede løbet på en flot 4 plads, i løbet der både gælder det danske, men også Benelux mesterskaberne for Formel Ford.


(Foto: Arveprinsen)

Fluid Motorsport har ikke den største erfaring med den tekniske Zandvoort bane, så aftenen i går gik med dybdegående analyse af data, samt drøftelser med Dennis Lind omkring banens ikke helt traditionelle racelinjer.


(Foto: Arveprinsen)

Resultatet så vi tydeligt i dag, og teamet er stolte og yderst tilfredse med at udbygge føringen i mesterskabet. Dennis Linds kørsel er heller ikke gået ubemærket hen, af de mange Formel 3 Journalister, som er til stede her i pressecenteret. I næste uge vil der bl.a. være en artikel om Dennis Lind på den hollandske Autosport.nl.


(Foto: Arveprinsen)

Teamet arbejder lige nu på bilen, hvor vi laver en hel del ændringer, for at optimere bilen til Dennis Linds kørestil i de mange hurtige og oplagte sving. Vi er derfor optimistiske forud for søndagens finaleløb, hvor Dennis starter fra 8. position. Vi håber på at aftenens optimering og ændringer af bilen, giver os de sidste tiendedele op til de hurtigste.

Flemming Schleimann & Steffen Møller
Fluid Motorsport presse


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Fluid Motorsport
  • Zandvoort
  • 14/06/09 - Zandvoort - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde