DTM   30/05/09

Bakkerud klar til Lausitzring
DTMFredag var startskuddet til DTM weekenden på Eurospeedway Lausitzring. Som de nye 2009 regler beskriver, så er dagens menu en 30 minutters roll out session, og ikke to træningssessioner som sidste år. Og det var bestemt en glædelig overraskelse, at banen ikke var så våd som på Hockenheim.

“Vi øvede starter og pitstops,” forklarer Christian Bakkerud. “Som reglerne kræver, så fjernede vi top planet fra hækvingen. Så vi kan ikke sætte nogle tider uden downforce, men det var stadig en meget positiv oplevelse.”

Den unge Team Kolles kører har glade minder fra Eurospeedway Lausitzring, og han er yderst tilfreds med at komme tilbage til den tyske bane i Brandenburg.

“Det er en god bane, men vi havde et par udfordringer. Banen er temmelig forskellig fra det layout, som jeg er vant til at køre på. Sving 1 er meget skarpere, og baglangsiden meget kortere. Det er nyt for mig, men jeg kender stadig mere end halvdelen af banen.”

“Asfalten er utrolig glat, og det mener jeg er en fordel for os. Aerodynamikken på DTM bilerne har udviklet sig gennem generationerne. Jeg ved at vores bil fungerede rigtigt godt sidste år på denne bane. Der er ikke særligt mange sving på banen, så jeg tror at vores to år gamle bil kommer til at fungere rigtigt godt på banen.”


(Foto: MotionCompany)

Bakkerud kører i en to år gammel Audi A4 DTM R13, den seneste aftapning af den tidligere A4 DTM bil. Fans spørger ofte Christian, om det gør det vanskeligere for ham at motivere sig op til løbene.

“Nej det er ikke noget problem! Faktisk bliver jeg endnu mere motiveret af det. Hvis jeg havde en ny bil som de andre, så ville jeg have det sværere ved at motivere mig selv. Der er ikke særligt meget pres på mig nu.”

”Jeg skal være den hurtigste kører i teamet, og så skal jeg checke mine omgangstider mod de andre i feltet. Det er en kæmpe fordel for mig; vi ved jo hvor hurtig bilen var på banen sidste år. Og jeg skal være endnu hurtigere, og kæmpe mig op i feltet. Så jeg er mere end tilfreds!”

Målsætningen for dagens kvalifikation er klar, Bakkerud kender nu bilen og han ved hvordan han skal presse bilen for at opnå de ønskede resultater. Løbet på Hockenheim viste at bilen er både hurtig og pålidelig.

“Alt er muligt; man ved aldrig hvad der sker i Sving 1! Det så vi jo i det sidste løb, vi var heldige på Hockenheim. I denne serie kan de godt lide at skubbe lidt til hinanden oppe foran, og at starte et par rækker nede er en fordel for os. Så jeg er meget positiv, jeg ved at bilen er hurtig og alt kan ske.”

Aslak Vind
Press Officer
Christian Bakkerud


Læs mere om:
  • Christian Bakkerud
  • Team Kolles & Heinz Union
  • Lausitzring
  • 31/05/09 - Lausitzring - DTM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk